ISS: P&C Business partner med stærk forretningsforståelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Job description:

Ansøgningsfrist: 30. september 2023

 
Tror du på, at medarbejder- og kompetenceudvikling er vejen til virksomhedens succes? Er du en nysgerrig og forretningsorienteret ledelsesrådgiver med erfaring i organisationsudvikling og forandringsledelse? Har du et skarpt øje for at udnytte organisationens potentiale optimalt? Brænder du for at implementere HR-initiativer og omsætte strategi til praktiske anbefalinger? Og kan du se dig selv være med til at skabe den bedste arbejdsplads i en ambitiøs organisation? Så har vi en unik mulighed til dig, der drømmer om at blive P&C Business Partner.  

 
Vær en del af en stærk strategisk People-agenda i en global virksomhed

I ISS tror vi på, at medarbejderne er vejen til vores succes. Vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd, hvorfor vi har fuld fokus på vores HR-indsatser. Du kan derfor glæde dig til at blive en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer people-agenden og arbejder med hele paletten af HR-aktiviteter.
Her er du ansvarlig for samtlige HR-relaterede aktiviteter på kontrakterne, og du indgår i det lederteam, der driver kontrakterne. 

 
En aktiv sparringspartner indenfor alle HR-relaterede aspekter 

Du giver lederne kompetent HR-sparring, for i rollen som P&C Business Partner er ledelsesunderstøttelse nemlig omdrejningspunkt for dine opgaver. Din opgaveportefølje spænder fra strategisk ledelsesrådgivning omkring kompetenceudvikling og organisationsforandringer til rekruttering, gennemførelse af HR årsprocesser, så som MUS, People Review og daglige HR-driftsopgaver.
 

Du er synlig og støtter lederne i at optimere ressourcer gennem udvikling af deres teams og driftsorganisation samt effektivisere processer, så vi når vores overordnede forretningsmål. Du er på forkant med succession planning for nøglefunktionerne og rækker naturligt ud til andre P&C Business Partnere for at følge med i talent- og jobudviklingen i de andre divisioner.  
 

Desuden er du rutineret i kompetencevurdering af ledere og specialister og er dygtig til at understøtte udviklingsplanlægning. 

 
Sammen med engagerede kolleger gør du en forskel 

Som P&C Business Partner i Specialised Services arbejder du med et mindre team af andre P&C Business Partnere i divisionen, men samtidig er du en integreret del af ISS Danmarks samlede People & Culture organisation på omkring 40 dygtige HR-profiler. Det er her, du henter din faglige sparring og inddrager de øvrige teams i opgaveløsninger afhængigt af opgavens karakter. 
 
Sammen støtter vi lederne i at holde fokus på trivsel, engagement og psykisk arbejdsmiljø samt vores kultur og fælles værdier i hverdagen. Der venter dig mange spændende og udfordrende opgaver som P&C Business Partner og ikke to dage er ens – det tør vi godt garantere dig! 


Forretningsforståelse og strategiske evner tilsat stærke menneskelige kompetencer 

Som P&C Business Partner får du en stor berøringsflade i organisationen, og det er helt naturligt for dig at opbygge relationer på alle niveauer. Det er afgørende, at du har stærke menneskelige kompetencer, og er kendt for høj troværdighed og pålidelighed, så du lykkes med at skabe stærke relationer og bliver brugt som betroet partner.
 
Dertil har du veludviklede evner til at eksekvere og få tingene til at ske helt central for at lykkes i rollen. 
 
Du udstråler en naturlig robusthed, har gennemslagskraft, er analytisk tænkende og besidder et stort drive. Du har erfaring med organisationsforandringer og er vant til at spille en central rolle i forbindelse med forandringsprocesser. Din stærke forretningsforståelse giver dig et godt blik for, hvordan du kan understøtte den videre udvikling af organisationen. Du har en proaktiv tilgang og har stort fokus på, hvordan HR kan bidrage bedst muligt til at nå organisationens mål. 
 
Som person er du imødekommende og samarbejdsorienteret og deler gavmildt ud af din faglighed samt er nysgerrig efter, hvad andre kan bidrage med i de mange forskellige opgaver og situationer, som du bliver en del af. 
 
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og formentligt minimum et par års erfaring fra en lignende rolle – gerne fra en større organisation – hvor du har opnået erfaring med ledelsessparring samt udvikling og implementering af værdiskabende koncepter. Du skal desuden kunne gebærde dig på dansk og engelsk, da vi er en global virksomhed. 


Stillingen er på 37 timer om ugen. Du får en fast base i Søborg på vores hovedkontor, men du skal forvente kørsel til lokationer på Sjælland og lejlighedsvis ture til Jylland. 


Vi ser frem til at høre fra dig
 
Har du lyst til at blive vores nye P&C Business Partner kollega, så send os gerne din ansøgning og CV via linket senest d. 30. september 2023. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag. Opstart er 1. oktober eller hurtigst muligt herefter, vi glæder os til at høre fra dig! 
 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte P&C Manager Christine Bernhoft på tlf.: 26 62 36 08 
 


 
dk.issworld.com

#APlacetoBeYou #LI-DNI 

Education level: Bachelor's Degree
Work experience: 1-2 years

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

ISS, Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://iss-world-services-as.contactrh.com/jobs/10868/41904765/en_US

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet