ISS søger ny Contract Supporter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfrist: d. 27. marts 2024


Brænder du for at arbejde med en bred vifte af administrative opgaver og motiveres du af at supportere ledere med masterdata og rapporter? Så kan du blive en del af et fantastisk administrationsteam, der lige nu er i hastig udvikling.

 

Et job tæt på hvor beslutningerne træffes

Som Contract Supporter i ISS får du fast arbejdsplads hos en af vores største kunder beliggende i København tæt på Dybbølsbro St. Her vil du sammen med det øvrige administrationsteam beskæftige dig med en bred vifte af administrative opgaver, der bl.a. består af kundehenvendelser, bogføring af leverandørfakturaer, fremsendelse af faktura til vores mange kunder samt opfølgning på betalingen heraf.


Som Contract Supporter får du en bred berøringsflade, som består af kunder, kolleger, samt andre interne stakeholders i ISS Danmark. I samarbejde med din teamleder skal du desuden supportere den øvrige kontraktledelse med kontroller og udtræk af rapporter. En væsentlig del af din opgave portefølje vil bestå i altid at sikre, at masterdata er korrekt, så det i sidste ender ud i korrekte KPI-rapporter. 


Udover ovenstående bliver det din opgave at sikre, at eksisterende administrative processer inden for området altid er opdateret og overholdes.

Stillingen er på 37 timer ugentligt mandag til fredag.

 

Administrativ stærk, struktureret og selvstændig

Vi søger en administrativ stærk kollega, der formår at omsætte opgaveflow til procesbeskrivelser, er systematisk i sin tilgang til opgaveudførelse, og som altid formår at bevare et solidt og roligt overblik. Du trives med fordybelse, tænker i løsninger og er nysgerrig på at gå i dybden med rapporter, som kan give et skævt udfald. Finder du fejl, er din natur nysgerrig efter at finde den reelle årsag til fejlen og i sidste ende rette til.


Derudover forventes det, at du er fleksibel, så du ved spidsbelastninger hjælper det øvrige administrationsteam med at komme i mål med deres opgaver.


Du interesserer dig for økonomi og regnskab. Det forventes, at du er stærk i Office-pakken og har erfaring med Excel. Som person brænder du for at yde god service, er god til at forudsige behov og anses som handlekraftig. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med administrativt og regnskabsmæssigt arbejde fra tidligere ansættelsesforhold.


Da der er tale om en landsdækkende kunde, kan der desuden forekomme arbejdsopgaver på andre lokationer.

 

Bliv en del af et dynamisk team

Du bliver en del af et uformelt og energisk team, hvor du er helt tæt på der, hvor beslutningerne træffes. Vi tilbyder dig et job, hvor du til tider vil opleve en spændende arbejdsdag med høj grad af plads til forbedrings- og løsningsforslag samt mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får i væsentlig grad mulighed for at udnytte dine kompetencer indenfor kommunikation samt procesopsætning og optimering. Din evne til at arbejde struktureret og selvstændigt tager ansvar er uendeligt værdsat.


Derudover tilbyder vi også et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse, høj professionalisme og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.


En kompensationspakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre fordele. Derudover får du en række personalegoder i form af rabatordninger, feriehusprogram i Danmark og udlandet, og et fantastisk socialt netværk.


Hvem er ISS?

Vi er én af verdens førende leverandører af integrerede facility services. Med 300.000 kollegaer på globalt plan og 6.000 i Danmark fokuserer vi på at levere de bedste serviceoplevelser og skabe det arbejdsmiljø, vores kunder drømmer om. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Forenet af et løfte om enestående service stræber vi efter at skabe inkluderende arbejdspladser, fremme innovation og styrke virksomhedskulturen.


Vores medarbejderløfte er meget simpelt: ISS er et sted, hvor du kan være dig selv. Vi har ambitiøse mål for, hvordan vi arbejder, hvordan vi påvirker vores omgivelser, og hvordan vi behandler vores medarbejdere. 


Ansøgning

Lyder dette som en spændende rolle for dig, så send din ansøgning og CV senest den 27. marts 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har brug for assistance i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Administrationschefen, Mette Jane Frederiksen, på tlf.: 22 84 86 69.

 

 dk.issworld.com
#APlacetoBeYou #LI-DNI

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet