BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for it og teknologi, og vil du være med til at holde Børne- og Undervisningsministeriets 1100 ansatte teknisk ajour?
Styrelsen for It og Læring (STIL) søger en studentermedhjælper til Team virtuel arbejdsplads. Teamet arbejder med intern it, live streaming, teknologisk understøttelse af ministeriets ansatte og meget mere. Du bliver en del af et velfungerende team, der har en stærk faglighed inden for it teknologi, virtuelle møderum, fysiske it-assets, it-asset controlling og studieopsætning.
Vi har brug for dig, der finder motivation i at hjælpe andre, og som brænder for et job, hvor man kommer rundt om mange af ministeriets interne it-løsninger, og sikrer at Børne og Undervisningsministeriet fremstår som en moderne teknologisk arbejdsplads.
Om dig
Som studentermedhjælper vil dine opgaver spænde fra afvikling af virtuelle møder, konferencer og live webinarer. Herudover vil der være håndtering og registrering af vores hardware, mobiltelefoner, bestillinger og uforudsete opgaver, der kræver handling her og nu.
Der vil også være en række administrative opgaver, som du vil skulle varetage, herunder registrering af it-assets og vejledninger.
Du skal derfor forvente både tekniske og administrative opgaver.
Du er:
- Pålidelig, struktureret og effektiv
- Trives med alsidige opgaver
- Interesseret i teknik og tekniske løsninger
- Altid parat til at støtte op omkring teamet der, hvor det brænder på
Du får:
- Et teamfællesskab med en god omgangstone, som hjælper hinanden med at komme i mål med opgaverne
- En fleksibel arbejdsplads
- Afvekslende opgaver og et indgående kendskab til ministeriets digitale infrastruktur samt styrket din it-faglighed
- Introduktion til et agilt setup
Flere oplysninger
Du er velkommen til at sende en sms til kontorchef Søren Nielsen på tlf. 29 13 65 84, der herefter vil kontakte dig hurtigst muligt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt ansat 15 timer om ugen. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter gældende overenskomst i Staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. oktober 2023. Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Teglholmsgade 1, 2450 København SV. Der udføres ind i mellem også support på vores lokation i Frederiksholms Kanal 21-25, 1220 København.
Sådan søger du
Hvis stillingen lyder som noget for dig så send ansøgning og CV senest den 20. august 2023. Vi indkalder til samtale hurtigst muligt herefter.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse (evt. eksamensbevis) samt en opdateret studiebekræftelse, som er under en måned gammel.
Styrelsen for It og Læring er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vores vision er, at vi skal være bedst i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi beskæftiger ca. 370 medarbejdere i København og Aarhus. I STIL har vi ansvaret for udvikling og drift af Børne- og Undervisningsministeriets it-løsninger.
Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk. Her kan du også møde en medarbejder og læse mere om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads. I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for IT og læring (København), Teglholmsgade 1, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169989&DepartmentId=6202&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880057