BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du -
vild med børn?
vild med børnefamilier?
vild med dagtilbud?
Nå ja – og vild med at arbejde sammen med os?
Så er du måske vores nye kollega i Viden, Læring og Litteratur på Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor fællesskaber, kreativitet, fantasi og fortælleglæde er lig med læselyst!
Om stillingen
Børnebiblioteket på Gladsaxe Hovedbibliotek er velbesøgt af børnefamilier, specielt i weekenden, og vi ønsker at endnu flere børnefamilier oplever deres bibliotek og litteraturlegeplads som relevant møde- og læsested. Du skal indgå i nyindretning af børnebiblioteket med dette særlige fokus.
Gennem flere år har Gladsaxe Bibliotekerne samarbejdet med kommunens dagtilbud og Gladsaxe Musik- og Billedskole om early literacy-forløb for 3-5 årige børn. Du skal indgå som central projektdeltager i dette samarbejde, som senest er udviklet mod stærkere opmærksomhed på børns stemmer og medbestemmelse i aktiviteterne.
Værtsrollen i folkebiblioteket ændrer sig meget i denne tid, og vi skal sammen finde vores nye faglige og metodiske ben i den traditionelle relationelle børnelitteraturformidling blandet med nye forventninger fra børn og deres voksne til et moderne bibliotek med fællesskaber, mødefaciliteter og mulighed for at udfolde sig kreativt.
Vi samarbejder med kolleger i Oplevelse, Event og Drift om arrangementer, events og kommunikation.
Vi søger en kollega med noget lignende superkræfter i
- Litteraturformidling der er åben overfor børns egen læsekultur
- Facilitering af børne-fællesskaber i børnehøjde
- Samarbejde internt og eksternt
- At være en imødekommende vært, der skaber en god biblioteks-atmosfære
- Løsning af, også praktiske, serviceopgaver, der følger med i et travlt bibliotek med forskellige bibliotekssystemer
Det praktiske
Stillingen er ledig fra 1. november 2024.
Den er på 37 timer pr. uge, og der følger en til to ugentlige sene publikumsvagter samt weekendarbejde hver sjette uge med ansættelsen.
Vi forestiller os, at du er bibliotekar eller har en anden relevant uddannelse indenfor litteratur eller formidling.
Ansøgere med uddannelsesbaggrund og praksiserfaring i ovennævnte stillingsprofil vil blive foretrukket.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Gladsaxe Bibliotekerne består af Hovedbiblioteket, tre filialer, et kulturhus og en biograf med bibliotek. Vi er organiseret i tværfaglige afdelinger i de fem huse, og derudover arbejder vi i tværgående teams med logistik og læring for skolebørn.
Hvis du vil vide mere
om stillingen, kan du kontakte leder af Viden, Læring og Litteratur Rikke Lene Larsen på mobil 27 45 37 09.
Frist
Send din ansøgning med CV og relevante bilag via stillingsopslaget via linket 'Søg stillingen' senest den 26. august kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 37.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089306