Køkkenmedarbejder med kost- og ernæringsuddannelse søges pr. 1. maj 2026 til Botilbuddet Kellersvej 9 til 11.
Vi søger en køkkenmedarbejder, der brænder for at sikre nærende, alsidig og sund mad til de 26 borgere, som bor her og personalet, som er på arbejde.
De 26 borgere er fordelt i to huse med fælles køkken-alrum i hvert hus.
Vi tilbyder en alsidig og spændende stilling på 25 timer pr uge, hvor du arbejder tæt sammen med pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger.
Sund og velsmagende mad til borgerne er første prioritet. Vi pejler efter Gladsaxe kommunes visioner. Det vil sige, at vi har fokus på mindre kødforbrug, økologi, klimavenlig mad og reduktion af madspild.
Arbejdstiden er mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 09.00 til 14.00, onsdag fra 13.00 til 18.00. Arbejdstiden kan ændre sig, hvis opgaven løses bedre i et andet tidsrum. Det aftaler vi sammen.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejde menuplaner efter kostretningslinjerne i Gladsaxe kommune
- Forberede aftensmad, så maden kan tilberedes senere med et pædagogisk fokus. Onsdag tilbereder du aftensmaden
- Diætkost til borgere med særlige behov. En del borgere har dysfagi
- Bestille mad hos Hørkram
- Varemodtage to gange ugentlig
- E-smiley opgaver og dokumentation
- Kontakt til Fødevarestyrelsen ved kontrolbesøg
Personalegruppen er tværfagligt sammensat primært af pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger. Vi er hele tiden optaget af at kvalificere det tværfaglig samarbejde.
Vi regner med
- at du har interesse for at kommunikere med mennesker med handicap. Der er altid nogen, der er hjemme, mens du er på arbejde
- at du kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde konstruktivt med det øvrige personale om kerneopgaven
- at du er loyal overfor fælles aftalte metoder og tilgange
- at du er god til at give og modtage feedback.
Du får mulighed for at træne i det lokale Multifitness og andre faciliteter i Gladsaxe Kommune
Ansættelsesproces
Vi kontakter løbende ansøgere pr telefon for at afstemme forventninger og aftale ansættelsessamtale.
Yderligere oplysninger
Hør mere om stillingen ved at kontakte daglig leder Tine Maribo Jensen på telefon 20 25 69 80 (bedst mellem 12.00 og 13.00 på hverdage).
Læg en besked, hvis jeg ikke tager telefonen, så ringer jeg tilbage.
Frist
Sidste frist for at søge stillingen er torsdag den 19. april 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 17.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med den faglige organisation og principperne om lokal Løn.
Gladsaxe kommune er røgfri for alle medarbejdere i hele arbejdstiden (3 beboere ryger).
Læs og se mere om botilbuddet på vores hjemmeside.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kellersvej 9-11, Kellersvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b6e36b00-4ab9-47a7-953c-38adfefa1f18