BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du formidle viden om Forsvarsakademiets uddannelser, forskning og udvikling til forskellige målgrupper – både internt i Forsvaret og til resten af samfundet? Og kan du koordinere og producere indhold til sociale medier samt skrive spændende artikler og pitche dem til relevante medier?
Hvis ja, så er du måske vores nye kollega i Forsvarsakademiets kommunikationssektion!
Om os
Forsvarsakademiets kommunikationssektion indgår i ledelsesbetjeningen af Forsvarsakademiets chef, vicechef og dekan. Derudover yder vi kommunikationsrådgivning og støtte til akademiets skoler, institutter og afdelinger og har ansvaret for Forsvarsakademiets interne og eksterne kommunikationsindsatser. Vi
formidler viden om Forsvarsakademiets uddannelser, kurser, konferencer, forskning og udvikling gennem egenproducerede podcasts, videoer og fotos. Det betyder meget for os, at være åbne for nye ideer for at blive endnu skarpere på formidling.
Du bliver en del af et team af engagerede medarbejdere, der tager ansvar for egne opgaver, men som altid løfter i flok og sikrer et godt fælles slutprodukt. Hverdagen i teamet er præget af faglig sparring og godt humør.
Om stillingen
Vores opgaver og ansvar er de seneste år øget ikke mindst grundet den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine, og dine opgaver spænder bredt. Du vil arbejde med aktuelle samfundsemner og forsvars- og sikkerhedspolitik i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar.
Strategisk kommunikation og faglig formidling samt formidling om vores uddannelser er særlige indsatsområder. Vi søger en kollega, der kan være med til at styrke netop det.
Som en del af teamet, vil du løse en række forskelligartede opgaver bl.a.:
• Ideudvikling og produktion af artikler og andre produkter om akademiets mange uddannelser og kurser.
• Udvikle og understøtte intern og ekstern kommunikation om forskning og udvikling og fakultetets aktiviteter og vidensproduktion
• Markedsføre og dække Forsvarsakademiets events og konferencer
• Ansvarlig for udvikling og koordination af bidrag til Forsvarsakademiets sociale medier, herunder Facebook, Twitter, LinkedIn
• Udvikling og produktion af f.eks. podcast i vores nye tv- og lydstudie.
Jobbet er alsidigt og dynamisk, og der er gode muligheder for selv at få indflydelse på egne opgaver og faglig udvikling. Som kommende medarbejder vil du indgå i tæt samarbejde og faglig sparring med kommunikationschefen, den faglige leder og resten af teamet.
Om dig
: Du er enten uddannet journalist eller har anden relevant videregående uddannelse inden for f.eks. kommunikation, IT og/eller samfundsvidenskab.
Vi søger en kollega, der er imødekommende og opsøgende, og som formår at holde det kølige overblik over opgaver og aftaler. Du skal kunne samarbejde, navigere og skabe konkrete resultater i en politisk styret organisation med mange interesser. Har du erfaring med projektledelse, vil det være et plus.
Det vil også være en fordel men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til Forsvaret, ligesom det også vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektledelse og praktisk erfaring fra tidligere kommunikationsjob.
Det vigtigste er at du har et solidt mediekendskab, og har lyst til at arbejde med journalistik og sociale medier. Endeligt er det en fordel, at du har erfaring med eller lyst til at udvikle kompetencer inden for kunstig intelligens og hvordan dette kan bringes i anvendelse i de daglige opgaver i kommunikationssektionen.
Vi lægger vægt på, at du:
• Er interesseret i at formidle viden om vores uddannelser, forskning og udvikling
• Kan skrive tekster som er målgruppebevidste, relevante og ikke mindst engagerende
• Er korrekt og overbevisende i din skriftlige og mundtlige kommunikation, og at du kan gøre det komplekse enkelt og interessant at læse
• Arbejder selvstændigt, kan koordinere og selv tage initiativ og komme med ideer
• Er ansvarlig og pålidelig
• Har god situationsfornemmelse og forståelse for de mange forskellige interessenter og hensyn, som du skal være opmærksom på i en politisk styret organisation
• Arbejder selvstændig, trives med en stor kontaktflade og er initiativrig.
Ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er 22. juni og vi forventer at afholde samtaler løbende i takt med at vi modtager ansøgningerne. Stillingen ønskes besat fra d. 1. august 2023.
Du ansættes som journalist, akademiker eller andet efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele dit
ansættelsesforhold.
Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Ronny Vossen på tlf. 51424913
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Bianca Godske på fps-bor@mil.dk
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på fak.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183684&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848184