Er du en faglig stærk social- og sundhedsassistent, meget gerne med regional erfaring, og ønsker du at arbejde i et udviklende miljø præget af høj faglighed og en masse engagerede kolleger, så er du den vi søger.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
På A2 er vi et stort tværfagligt hold, præget af en skøn omgangstone og høj anciennitet, som samarbejder om at skabe de bedste forløb for borgere og pårørende. Vores borgere bliver indlagt på vores midlertidige pladser primært fra hospitalet med komplekse og uafklarede sundhedsproblemer, og derfor skal vores midlertidige pladser være gearet til at fungere som ”det kommunale mini-sygehus”. Vi er en vigtig brik i den kommende sundhedsreform, hvorfor vi ønsker at opnormere afdelingen og kompetencerne i personalegruppen. Vi arbejder med personcentreret pleje hvor borgerens behov er i centrum.
Samlet på hele Kildegården, Midlertidige pladser er vi ca. 80 social- og sundhedsassistenter fordelt på 3 afdelinger, 12 sygeplejersker, 14 ergo- og fysioterapeuter, en læge, en diætist, en neuropsykolog, en logopæd samt en brobygger som har tværgående funktioner.
Du vil indgå i et struktureret introduktionsprogram den første måned af din ansættelse, ledet af vores udviklingssygeplejerske og AFK-er (assistentfaglig koordinator). Du vil blive mødt af en inkluderende og hjælpsom kollegagruppe som står klar til at introducere dig til de forskellige opgaver i afdelingen.
Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling og undervisning for at sikre at vores medarbejdere er klædt på til opgaven. Vi forventer et fagligt engagement fra vores ansatte og at de har et ønske om at deltage i udvikling på afdelingen.
Hvem er du og hvad er du god til?
Du er social-og sundhedsassistent med et par års erfaring, gerne indenfor arbejdet med komplekse ældre borgere. Du er omsorgsfuld, empatisk og med en anerkendende, åben og nysgerrig tilgang til borgeren. Du er faglig engageret- meget gerne med en interesse for medicinhåndtering. Du skal være klar på at være tovholder i borgerens forløb og kunne samarbejde tværfagligt med flere faggrupper.
Det gode borgerforløb er afhængig af en organiseret og koordineret sundhedsfaglig indsats hvor du som social- og sundhedsassistent har en vigtig rolle. På Kildegården arbejder vi rehabiliterende med det mål for øje, at borgeren kan opnå de individuelle tværfaglige mål der er sat af både fysioterapeut, sygeplejerske og SSA. Vi er som resten af sundhedsvæsenet en omskiftelig og dynamisk arbejdsplads, som kræver at man kan arbejde struktureret i en travl, men spændende hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer, eller efter aftale, med arbejde hver 3. weekend.
Din løn vil være efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Opstart den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Er du blevet nysgerrig på Kildegården kan du se lidt mere her
Kontakt os endelig, hvis du er nysgerrig på stillingen
Ring til daglig leder Emily Kofod på mobil 23 49 78 41 hvis du har nogle uddybende spørgsmål. Du er også meget velkommen til at besøge os her på Kildegården til en kaffe og en rundvisning.
Frist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 1. august 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afviklet i uge 32.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/17f40c43-eedc-4230-ae81-a07ca9ef1b83