Vil du være en del af et børnehus i udvikling, hvor der er fokus på omsorg, faglighed og tidlig indsats? Og kan du se dig selv i en koordinerende rolle i et ambitiøst børnehaveteam med mange spændende og udfordrende opgaver?
Pileparken er et børnehus bestående af 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi holder på nuværende tidspunkt til i en tre etagers villa, men i starten af 2026 står vi overfor at skulle flytte ind i et nybygget børnehus på Mørkhøjvej. Vi følger nøje med i byggeprocessen, og glæder os til at sætte vores eget præg på huset, når vi skal i gang med at indrette æstetiske, udfordrende og sjove læringsmiljøer til alle vores skønne børn.
Vi er et børnehus i udvikling, og vi er på nuværende tidspunkt meget optagede af, at arbejde med deltagelsesmuligheder for alle. Det betyder bl.a. at vi løbende justerer vores praksis, så alle børn har mulighed for at være en del af fællesskabet på hver deres måde, med hver deres unikke personligheder og forskellige behov.
Vi er desuden optagede af at blive klogere på børns læring og læringsmiljøer, og hvordan vi imødekommende kan inddrage forældrene, så barnets læring bliver et fælles ansvar.
Vi er et børnehus med et godt arbejdsmiljø. Vi bruger humoren meget i det daglige arbejde, og der bliver ofte grinet så højt, at man kan høre det på tværs af husets lokaler.
Vi har et tæt samarbejde med bl.a. ressourcepædagoger, psykolog, tale-høre konsulent, flersprogsvejleder, Familieafdelingen, fysio- og ergoterapeut ol. Da vi har stort fokus på tidlig indsats, er det vigtigt for os at sætte ind med de rette indsatser så tidligt som muligt, når vi oplever at et barn har behov for dette.
I denne proces har vi stort fokus på forældresamarbejdet. Vi holder derfor ofte netværksmøder i huset, hvor vores pædagoger har en vigtig rolle i forhold til at beskrive barnets behov samt for at indgå i ærlig og respektfuld kommunikation med forældrene.
Vi søger en kollega til vores børnehavegruppe for de 3-5 årige, som:
- brænder for at være med til at skabe og udvikle de bedst mulige pædagogiske rammer for vores børn i tæt samarbejde med børnehavens øvrige team.
- har en solid pædagogfaglig viden og formår at omsætte viden til praksis
- har et godt overblik og kan være med til at skabe en organisering i hverdagen, hvor alles kompetencer kommer bedst muligt i spil
- ønsker at indgå i tæt samarbejde med ledelsen samt teamkoordinator i vuggestuen, om at koordinere og strukturere hverdagen samt udvikle den pædagogiske praksis
- har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- har et positivt livs- og menneskesyn og ser det unikke i det enkelte barn og dets familie.
Jobbet er en 37 timers stilling og med tiltrædelse 1. oktober 2025. Vi venter dog gerne lidt længere på den helt rette kollega. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om Ny løn.
For yderligere spørgsmål
henvises til Børnehusleder Louise Rostrup telefon 20 45 62 80. Ring gerne hvis der ønskes en uforpligtende rundvisning i huset.
Frist
Vi skal have ansøgningen senest 21. august 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler den 27. august mellem kl. 8-12 ca.
Du kan læse mere om Pileparken på vores hjemmeside.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Pileparken, Pilegårdsvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/26f53248-3e6c-412f-bc15-b24774d0dcbe