Kordegn til Mørkhøj Kirke, Gladsaxe- Herlev Provsti
Vi søger en ny kordegn til Mørkhøj Kirke i Gladsaxe-Herlev Provsti, 32 timer pr. uge. Vi tænker, at du er smilende, engageret og kan håndtere en levende alsidig og mangfoldig hverdag, og forestiller os ansættelse pr. 1.4.2026 eller snarest herefter.
Mørkhøj Sogn ligger i Gladsaxe Kommune og har gennem de senere år oplevet en stor tilflytning og udbygning, blandt andet ved den gamle TV-by. Befolkningstallet er på godt 10.500 indbyggere og 5000 heraf, knap halvdelen, er medlemmer af folkekirken. En aktiv kirke med en stærk lokal forankring, og en bred vifte af aktiviteter for både børn og voksne. Se gerne kirkens hjemmeside https://www.moerkhoej-kirke.dk/
Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsopgaver være:
· Personregistrering
· Betjening af kirkekontoret pr. telefon og ved personlig henvendelse
· Sekretær- og administrationsopgaver i forhold til kirkens daglige drift, herunder kalenderstyring (ChurchDesk)
· Sekretæropgaver for præsterne
· Sekretær for menighedsrådet, herunder referent ved menighedsrådsmøder
· Diverse administrationsopgaver, bl.a. sognemailen, indkøb/bestilling af kontorartikler, service af kopimaskine/printer, udformning og kopiering af salmeark
· Diverse adhoc-opgaver for sognets præster og menighedsråd
· Overblik over indkomne regninger, scanning af regninger i Brandsoft, herunder kontering samt samarbejde med kirkens regnskabskontor
· Opdatering og vedligehold af hjemmeside samt kirkens side på sogn.dk
· Kollektregnskab, herunder betaling af kollekter via MobilePay
Vi tilbyder:
· Et spændende og selvstændigt job med mulighed for selv at være med til at præge stillingen i samråd med menighedsråd og kolleger
· En arbejdsplads med liv, glæde og fællesskab, hvor værdigrundlaget er bygget på respekt, tillid og ansvarlighed
· Et engageret og alsidigt menighedsråd
· En engageret og humørfyldt personalegruppe, som hjælper hinanden, hvis og når der er behov for det
· En arbejdsplads der har stort fokus på et godt arbejdsmiljø
· Et job med frihed under ansvar
· Selvstændighed i tilrettelæggelsen af arbejdet
· Den daglige arbejdstid vil være placeret tirsdag – fredag. Der er kontortid dagligt fra kl. 10-13, dog torsdag fra kl. 14-17
· Der er som udgangspunkt ikke knyttet kirketjeneste til stillingen
.
Du er/kan/har:
· Uddannet personregisterfører/kordegn eller indstillet på at tage denne uddannelse
· Fordomsfri og kan møde mennesker, hvor de er – på alle niveauer og livssituationer
· Initiativrig, nysgerrig, hjælpsom og positiv
· Arbejde selvstændigt – men kan også indgå positivt i samarbejdet med kollegaer på tværs af faggrupper
· I stand til at prioritere din tid og de mange gøremål
· Gode sproglige evner i dansk skrift og tale, samt på engelsk
· Gode/relevante IT-kundskaber
· Stabil samt fleksibel i forhold til arbejdstid og afholdelse af ferie
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsesforholdet reguleres af den til enhver tid gældende CO10-fællesoverenskomst, samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaven som kordegn, kirke- og kulturmedarbejdere og kirkemusikere. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 275.239 til kr. 347.325 årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen og rådighedstillæg på kr. 31.100 årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012, samt pensionstillæg. OK 24 tillæg på kr. 3366,35.
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (32/37).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. Menighedsrådet er indstillet på, at der for den rette ansøger forhandles en indplacering i intervallønnen, som afspejler såvel ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer samt de krav der stilles til udfyldelse af stillingen.
Ud over løn er medarbejderen berettiget til 18% pensionsbidrag og en gruppelivsordning.
En forudsætning for ansættelsen er, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse hurtigst muligt efter ansættelse, hvortil menighedsrådet vil afholde kursusudgiften.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid.
Ansættelsessted: Mørkhøj Kirke, Mørkhøjvej 177, 2860 Søborg
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte formand for menighedsrådet Christine Hoff-Hansen, på telefon 26 14 79 90, eller personaleansvarlig Ingvar Dehli på telefon 31 32 20 52. Du kan også skrive til os på mail: 7134IND@km.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7134fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest d. 6.3. 2026 kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag d. 12.3 og fredag d. 13.3.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
MØRKHØJ MENIGHEDSRÅD, Mørkhøjvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f4bc0c7d-bb1c-4a3c-bdfb-9d8a6dd71070