– i Gladsaxe Handicaptilbud pr. 1. oktober eller efter aftale
Vil du være med til at sikre velsmagende, nærende og målrettede måltider til voksne borgere med handicap?
Kellersvej 13-15 søger en kostfaglig kollega, der vil være med til at opkvalificere arbejdet med mad og måltider. Her bor voksne med forskellige former for funktionsnedsættelser, og maden spiller en central rolle i både trivsel og det pædagogiske arbejde.
Om stillingen
Har du lyst til at bruge din ernæringsfaglige viden og praktiske håndelag til at sikre, at vores borgere får sunde og velsmagende måltider, der tager hensyn til både kostråd og individuelle behov?
De fleste borgere spiser almindelig kost efter de officielle anbefalinger, mens andre har behov for modificeret mad pga. dysfagi eller særlige kostplaner. Borgerne har forskellig madkultur – fra klassiske danske retter til vegetariske retter og madpandekager – og de har medbestemmelse på menuplanen.
Du bliver en del af hverdagen og arbejder tæt sammen med personalet om at skabe gode måltider og sunde rammer – både fagligt og menneskeligt.
Dine arbejdsopgaver og ansvar omfatter bl.a.
- Planlægning af menuer, der følger årstiderne og borgernes ønsker og behov
- Indkøb via Hørkram til 36 personer (personale spiser med)
- Opfølgning på kostbudget
- Egenkontrol og registrering i e-Smiley
- Rengøring og hygiejne i køkkener (køleskabe, ovne, komfurer m.m.)
- Tilberedning af madpakker og evt. mellemmåltider
- Tilberedning og forberedelse af aftensmad
- Sparring med personalet om kost, anretning og madglæde
- Arbejde med bæredygtighed og reduktion af madspild
- Daglig kontakt og samvær med borgerne i køkken-alrummet
Vi søger dig, der...
- Har en relevant kostfaglig uddannelse eller kostfaglig erfaring – fx ernæringsassistent, køkkenfaglig eller lignende
- Har erfaring med madplanlægning, hygiejne og kostformer
- Gerne har erfaring med målgruppen eller erfaring fra det pædagogiske felt
- Arbejder selvstændigt og struktureret – men også som en god holdspiller
- Har en rolig og imødekommende tilgang til borgere og kolleger
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel i borgernes hverdag
- Et tæt samarbejde med engagerede og tværfaglige kolleger
- En arbejdsplads med fokus på madglæde, sundhed og værdighed
- Mulighed for faglig udvikling og medindflydelse
- Gode arbejdstider – primært hverdage i dagtimer
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Om Kellersvej 13-15 og Gladsaxe Kommune
Kellersvej 13-15 er et botilbud for voksne med betydelige funktionsnedsættelser. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og har fokus på selvbestemmelse, fællesskab og en tryg hverdag med kvalitet i måltiderne. Vi er en del af Gladsaxe Kommune, som er kendt for ambitiøs velfærd, høj faglighed og plads til udvikling.
Praktisk information
- Stillingen er på 30-32 timer om ugen
- Opstart: 1.oktober 2025. Der er mulighed for opstart 1. september.
Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Sylwia Nordrup Olsson på telefon 21 25 32 01 (ikke i ugerne 31-32-33) eller faglig koordinator Maiken Mercurio fra uge 32 på telefon 29 31 54 99.
Ansøgningsfrist
15. august 2025.
Vi holder samtaler i uge 34.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b6891f99-adc4-407b-92d4-5611f4594f44