Gladsaxe Musik- og Billedskole (GMB) søger en dygtig, kreativ og engageret lærer til barselsvikariat indenfor undervisning af hold i Musik og Bevægelse ( 0. kl. + 1. klasse), Stillingen er samlet på 8 timer pr uge og man underviser sammen med en kollega på 4 hold á 45 m.
GMB er en musisk og kreativ undervisningsinstitution, der tilbyder undervisning i en bred vifte af fag indenfor musik og billedkunst til børn og unge i Gladsaxe Kommune. GMB har ca. 1100 aktivitetselever, 28 lærere samt en administration på 4 medarbejdere.
På grundskoleområdet har GMB en solid og velfungerende plads i kommunen med en bred vifte af tilbud, erfarne lærerkræfter og ca. 400 ugentlige elever.. Der hersker derfor et tæt samarbejde internt i grundskolefaggruppen samt udadtil i forhold til de andre faggrupper.
Vi søger en lærer med følgende kompetencer
- Uddannelse på konservatorie- eller universitetsniveau, rytmikpædagog eller tilsvarende dokumenterede kompetencer.
- Erfaring med holdundervisning i musik af børn i alderen 0-10 år og kendskab til repertoire og metoder på området.
- Kreativ tilgang til at skabe spændende begivenheder og koncertmuligheder for børnene på holdene – både i eget regi og i samarbejde med de øvrige grundskolelærere.
- Forståelse for de koordinerende og praktiske opgaver udover undervisningen, der følger med holdundervisning placeret på to forskellige skoler i kommunen.
Endvidere leder vi efter følgende personlige egenskaber
- Kreativ og iderig sans for at se nye muligheder, herunder gode samarbejdsevner.
- Lyst til at improvisere og sadle om, når der opstår uforudsete situationer – i hverdagen og i forbindelse med de store begivenheder.
- Vilje til at deltage i et aktivt fagligt og kollegialt miljø i lærergruppen omkring grundskolen, og løbende individuelt og i fællesskab at videreudvikle faglige kompetencer.
- Godt blik for vigtigheden af både at skabe et rart og trygt miljø for eleverne, og have en god kontakt med forældrene.
- Lyst til at planlægge og afvikle undervisning sammen med ens kollega.
Løn- og ansættelsesforhold
Læreren vil referere til skolelederen på Gladsaxe Musik- og Billedskole.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der er tale om en deltidsstilling på 8/37. Timerne ligger tirsdage ( Buddinge skole) og torsdage (Bagsværd skole) inden for tidsrummet kl. 13.00-16.00. Derudover fast fremmøde på 5 årlige grundskolemøder, samt 4 Pædagogiske dage.
Ønsker du yderligere oplysninger
om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Christian Frank på telefon 21 45 33 31.
Du kan læse om Musik- og Billedskolen på Gladsaxe Musik- og Billedskoles hjemmeside
Ansøgningsfrist
Ansøgning og CV sendes senest 20. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. eller 26 juni 2025.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Musik- og Billedskole, Telefonvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2083636d-1b8a-4998-bb07-0e58f47e48b5