Kreativ og selvstændig kok til bæredygtigt madhus for ældre i Gladsaxe kommune

dato

Vi søger en ny kollega, som er fagligt dygtig – en god kollega der har øje for høj kvalitet, økologi bæredygtighed og det gode samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for maden, måltidet og for ældre menneskers ve og vel
  • prioriterer høj faglighed og at være nysgerrig og udviklende
  • er bidragende og samtidig er loyal i forhold til beslutninger
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer
  • er kreativ, modig og løsningsorienteret

Vi tilbyder dig
Kolleger med gode erfaringer i det klassiske danske traditionelle køkken, hvor der samtidig gives plads til kreativitet og nytænkning. Vi arbejder med fuld udnyttelse af fødevarer, miljøvenlige råvarevalg og tilberedningsmetoder.

Vi tilbereder dagligt god mad til 63 midlertidige pladser samt en populær pensionistcafé, med 90-150 dagligt besøgende gæster. Vores fokusområder er bæredygtighed, reduktion af madspild, samt fokus på ernæringsrigtige og velsmagende måltider.

Vores pensionistcafé er et åbent tilbud for pensionister og førtidspensionister i Gladsaxe kommune og er også kantine for vores personale. Vi lægger stor vægt på god service. Vi søger derfor en imødekommende og venlig person som kan lide at have kontakt med mennesker.

Vi er et fagligt engageret køkkenteam på 11 personer, som dagligt producerer hovedret, biret, cafe ret, smørrebrød, hjemmebagt kage og salater samt råkost. Produktionen er varmholdt, og har det økologiske spisemærke i sølv.

Du er
  • Selvstændig og ansvarsbevidst
  • Serviceminded, fleksibel og stabil
  • God til at samarbejde og kommunikere
  • God til overblik og kan lide at lave god mad

Om jobbet
Dine opgaver er tilberedning af varm mad til både café og beboere, smørrebrødsfremstilling, bagning, rengøring og egenkontrol samt opvask - i samarbejde med de øvrige medarbejdere.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Hvis en fuldtidsansættelse ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6.30-14.30. Vi arbejder hver 3. eller 4. weekend.

Løn i henhold til overenskomst og efter principper for Ny løn. Ansættelsesstart er 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere,
så kan du kontakte serviceleder Alice Lund Profitlich på telefon 51 44 31 42.

Frist
Send din ansøgning via linket senest fredag den 24. januar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi gør opmærksom på, at ansøgere uden relevant uddannelse ikke vil komme i betragtning.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5778e22d-bbed-43b2-ac38-eca9b055a964

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet