BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en lærer med linjefag i dansk til en stilling på skolens mellemtrin. Der vil naturligvis også være mulighed for at få andre linjefag i spil, men har du engelsk, HDS, musik eller tysk er det kun et plus. Stillingen er en fuldtids fastansættelse med tiltrædelse 1. august 2024.
Vi er på udkig efter en lærer, der prioriterer at samarbejde i årgangsteam og klasseteam. Du skal generelt værdsætte tæt samarbejde med ledelse, kollegaer, forældre og børn.
Enghavegård Skole
Dit børnesyn og undervisningstilgang, skal kunne understøtte vores værdier – forpligtende fællesskaber, nysgerrighed og tryghed under en vision, der italesætter: ”Det at gå i skole skal have værdi i sig selv, og ikke kun ses som et middel for noget andet.”. Vi vægter ”elevens stemme” højt og ønsker at være nysgerrige om den ”gode skoledag”, sammen med eleverne.
Vi lægger vægt på fællesskaber, relationer og faglighed hos både børn og voksne. På Enghavegård skole prioriterer vi vores faste aktiviteter, musical, projektuger og faglige dage. Vi ønsker at skabe muligheder for aktiviteter på tværs af klasser og afdelinger i tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads
- Med et godt arbejdsmiljø og fællesskab – med dygtige og imødekommende kollegaer.
- Som nyansat har man en mentor, som hjælper til efter behov.
- Hvor vi samarbejder om eleverne og deres læring og trivsel.
- Med mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i fællesskaber
- Lyttende og inddragende ledelse.
Vi forventer, at vores personale
- Er fagligt dygtige og engagerede i arbejdet med læring, trivsel og udvikling.
- Kan skabe et inkluderende klassemiljø med god klasserumsledelse.
- Vil være med til at finde nye løsninger, når det bliver nødvendigt.
- Er imødekommende og loyale kollegaer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om os på Enghavegård Skoles hjemmeside.
Du er også velkommen til at kontakte faglig leder Trine Pihl for mellemtrinnet på telefon 20 33 94 17 eller skoleleder Kristoffer Færkel på telefon 26 15 26 49.
Ansøgningsfrist
19. juni 2024 kl. 12.00.
Vi holder samtaler den 24. juni fra kl. 14.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Enghavegård skole, Mørkhøj Parkalle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061770