BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab om elevernes trivsel og læring?
Vi er en idræts- og bevægelsesprofil skole præget af forventninger om høj grad af samarbejde, viljen til fællesskab og ressourcesyn på børn og voksne.
Vi søger en ambitiøs og engageret dansk (og/eller matematik) lærer til vores 2. årgang – som også kan varetage undervisningen i andre fag og opgaver på årgangen.
Vi har en gruppe tillidsfulde og dejlige børn på, som har brug for voksne, som har energi og lyst til at være det stabile fundament i deres skolehverdag og møder børnene med et ressourcesyn.
Din profil
- Du er uddannet lærer med stærke faglige og sociale kompetencer – evt. med linjefag i faget dansk og/eller matematik og har derudover mod på at undervise i andre fag.
- Du kan skabe tillidsfulde relationer til børn i læring og har respektfuld fokus på deres trivsel.
- Samarbejde om undervisning og social udvikling er en væsentlig del af din praksis.
- Du har måske også erfaring med specialpædagogiske virkemidler eller UDL, da det vil være en fordel i dit daglige arbejde.
Derfor er vi et attraktivt bud på en kommende arbejdsplads
På Grønnemose skole har vi et særligt fokus på deltagelsesmuligheder for alle og derigennem at skabe de bedste betingelser for, at alle børn kan lykkes. Lærere og pædagoger samarbejder i årgangs- og fagteams, og teamene er rygraden i skolens pædagogiske struktur. De professionelle læringsfællesskaber (PLF) er udgangspunkt for vores pædagogiske og didaktiske praksis, og derfor vægter vi, at alle vores medarbejdere
- har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer.
- er fagligt kompetente samt nysgerrige på egen og fælles praksis
- bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i dagligdagen på skolen.
Du har altså stor mulighed for at være med til at sætte dit præg på skolens udvikling.
Skolen ligger ud til store, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Desuden har vi et nybygget matematiklaboratorium – MATLAB, hvor vi eksperimenterer i spændingsfeltet mellem matematik, teknologiforståelse og bevægelse.
Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.
På skolen går der ca. 750 elever, hvis læring understøttes af 85 engagerede og dygtige medarbejdere. I Gladsaxe Kommune vægter vi, at man får en god start på sin ansættelse, derfor tildeles både nyuddannede og nyansatte lærere en mentor. Nyuddannede lærere reduceres desuden i deres undervisningstimetal det første år.
Løn- og ansættelsesvilkår
er i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte faglig leder for Indskolingen, Lars Tell på telefon 23 41 78 94 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.
Ansøgningsfrist
Søndag 12. januar 2024.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler, som afholdes senest i uge 3 (15.-19. januar).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958581