Leder til nyoprettet hjemmeplejeafdeling - Hjemmeplejen Gladsaxe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmeplejen Gladsaxe søger en faglig stærk sundhedsfaglig og erfaren leder til vores nyoprettede afdeling Øst 3+4.

Hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og har erfaring med ledelse, er denne stilling måske noget for dig.

2 af Hjemmeplejen Gladsaxes 5 hjemmeplejeafdelinger, har gennem årene vokset sig så store, at ledelsesspandet er blevet for stort. Derfor har vi besluttet at omdanne de 2 afdelinger til 3. Vi søger derfor en leder til den afdeling, som borgermæssigt og medarbejdermæssigt er en fusion af en del af de tidligere afdelinger.

Ledelsesopgaven bliver derfor i første omgang, sammen med medarbejderne at skabe et godt samarbejde og sammenhold både internt og mellem de to teams og aftenvagterne.

Afdelingen består af 50 engagerede social- og sundhedshjælpere og -assistenter i dag- og aftenvagter, 2 koordinatorer og ½ administrativ medarbejder.

Vi søger en daglig leder, der

  • Interesserer sig for borgernes ve og vel, og er god til at kommunikere med både borgere, medarbejdere og pårørende.
  • Kan se sammenhængen mellem strategi og visioner, og formår at oversætte og formidle overordnede strategier til medarbejderne og sikre, at de bliver til handling i praksis. Du er selv en aktiv medspiller i at påvirke de overordnede strategier med din viden om praksis.
  • Evner at spotte medarbejdernes behov for kompetenceudvikling, således du kan støtte dem i at varetage de stadigt mere komplekse og specialiserede opgaver. Du har føling med og øje for, hvad der forgår i afdelingen, og du har kendskab til den enkelte medarbejders kompetencer, styrker og svagheder. Du understøtter medarbejdernes professionelle tilgang til arbejdet.
  • Tænker kreativt og kan se kompetencer ud over det sædvanlige og får disse i spil til gavn for borgerne, medarbejderne og den generelle opgaveløsning.
  • Kan holde fast i faglige tilgange, kan sikre implementering af metoder og få gode løsninger til at slå igennem i praksis. Du søger bevidste metodevalg og refleksion over egen praksis med fokus på, om det gavner borgerne.
  • Har gerne kendskab til Optima, som er vores løn og personalesystem, samt god erfaring med vagt, ferie- og helligdagsplanlægning.

Som leder af Hjemmeplejen Øst 3+4 bliver dine opgaver og funktioner blandt andet at
  • Sørge for, at afdelingen bidrager til, at borgerne oplever god støtte og pleje, og en sammenhængende indsats med de øvrige afdelinger.
  • Sørge for at der løbende sker en faglig udvikling af afdelingens indsatsområder, tilgange (fx rehabilitering og personcentreret omsorg), metoder og arbejdsgange.
  • Gå ind i borgerforløb, der kræver en særlig indsats.
  • Sikre, at velfærdsteknologiske løsninger tænkes ind i den daglig drift til gavn for borgerne.
  • Understøtte engagement, god trivsel og arbejdsglæde og udvikling af medarbejdere i afdelingen.
  • Styre økonomien i afdelingen med fokus på en effektiv ressourceudnyttelse inden for budgettet, i samarbejde med koordinatorer og administration.
  • Afholde samtaler fx i forbindelse med ansættelse, sygefravær, MUS samt medvirke til at videreudvikle koncepterne.
  • Sikre overholdelse af lovgivning, mål og Hjemmeplejens strategiske pejlemærker.
  • Bidrage til Hjemmeplejens lederteam og sparre om faglige beslutninger og personalemæssige forhold og sammen med 7 lederkolleger deltage i et energiskabende og frugtbart ledelsesrum.
  • Bidrage til at gøre Hjemmeplejen Øst 3+4 til en afdeling, der er kendt for sine gode resultater og sit gode arbejdsmiljø.

Hvis du gerne vil høre mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Kristensen, leder af Hjemmeplejen på telefon 20 14 58 04 eller på mail sofakr@gladsaxe.dk.

Du kan læse mere om stillingen i vedlagte Job- og kravprofil samt de øvrige bilag.

Ansøgningsfrist
Fredag den 12. januar 2024 kl. 12.00.
Vi holder første samtalerunde onsdag den 17. januar og 2. samtale tirsdag den 23. januar 2024.

Bilag


Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SSF SR Hjemmeplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958698

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet