Madglad ernæringsassistent/kok søges til spændende børnehaves køkken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lave mad til børn? Så er det lige dig vi mangler pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en uddannet ernæringsassistent, kok eller lignende til en fast stilling på 30-37 timer i vores køkken, hvor arbejdstiden vil ligge mellem 7:30 og 15:00. Her skal du have ansvaret for at lave varieret og nærende mad til ca. 90 børn i alderen 0-6 år. Vi tilbyder et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor balancen mellem det køkkenfaglige og det pædagogiske danner rammer for kreativiteten i køkkenet.

Dine menuplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med Gladsaxe kommunes overordnede politik, som tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger. Du bliver ansvarlig for hele processen i et køkken. Fra planlægning af menu, til varebestilling og modtagelse, samt egenkontrol og rengøring af køkken.

Vi søger en person med erfaring i tilberedning af sund og varieret kost. Du skal kunne trives i et miljø, hvor børn og voksne nysgerrigt følger dit arbejde og som anerkendende kan gå i dialog.

Vores ønsker til dig

  • Du er stabil, engageret og udviser stor ansvarlighed ift. egenkontrol, økologi, økonomi og hygiejne
  • Du har faglig viden om mad og ernæring til børn, samt præsenterer børnene for en spændende og varieret kost
  • Du er fleksibel og kan indgå i tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale
  • Du har kendskab til årstidernes råvarer og kan lave varieret mad af friske varer
  • Du kan anvende computer til dokumentation, bestilling af varer, egenkontrol, samt formidling af menuplaner

Derudover vil du indgå i et tværfagligt køkkennetværk, hvor du får mulighed for sparring, dele viden og få inspiration fra dine kolleger i område Grønnemose. Børnehuset Hyldegården er en del af område Grønnemose som består af seks børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden med forskellige størrelser og fysiske rammer.

Du kan læse mere om os på Børnehuset Hyldegårdens hjemmeside

Gladsaxe kommune tilbyder fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje feriehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse vil der blive indhentet børne – og straffeattest.

For flere uddybende oplysninger og spørgsmål,
bedes du kontakte børnehusleder Jenna Lee Jordan på telefon 20 62 28 74.

Ansøgningsfrist
Fredag den 23. september 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via nedenstående link.

Vi holder løbende samtaler.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hyldegården, Gyngemosevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093863

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet