Mødetjener til mødeservice i Søborg - Skab gode kundeoplevelser og professionel atmosfære

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfrist: 17. juli 2024

Brænder du for at yde service på højt niveau? Har du erfaring med mødeservice, og bliver du motiveret af at skabe gode kundeoplevelser? Så har vi måske jobbet til dig!

 

Serviceminded og proaktiv

Vi søger en engageret og serviceminded mødetjener til vores team i Søborg. Som mødetjener vil du spille en central rolle i at skabe en positiv og professionel atmosfære for vores kunder og gæster.

Vi serverer alt fra morgenmad til 2-retters frokostanretninger samt mødeforplejning. Dette foregår på et højt gastronomisk og kreativt niveau. Som medarbejder i mødeservice bliver du ansvarlig for at servicere vores mødecenter samt servere ved særlige arrangementer. Udover at sikre mødeforplejning til møder og events, er der tale om følgende opgaver;

  • Sikre professionel håndtering af møder, konferencer og arrangementer ved at yde en høj standard af service
  • Ansvarlig for opstilling og nedtagning af møde- og konferencefaciliteter i overensstemmelse med kundens behov
  • Varetage servering af kaffe – juicer mm. og måltider med fokus på kvalitet og præsentation
  • Opbygge og vedligeholde gode relationer med kunder og gæster for at sikre deres tilfredshed
  • Identificere og løse potentielle udfordringer for at sikre en problemfri mødeoplevelse


Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med gode arbejdsforhold i et uformelt miljø. Arbejdstid er mandag til fredag mellem kl. 07.00 til kl. 17:00. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt


Hvem er vi?

ISS er en servicevirksomhed, hvor vi kan lide at yde en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både kunder og kolleger samt er villig til at gøre en forskel for vores kunder. God service skaber desuden større jobtilfredshed samt motivation i hverdagen.

 

Kreativ, Serviceminded og fleksibel

Det forventes, at vores kommende kollega formår at sætte standarden højt for den ydelse, der skal leveres hver dag. Du er en dygtig medarbejder, der er villig til at gå en ekstra mil for et godt resultat og for din kunde. Endvidere er du en kollega, der er ivrig efter at bruge din kreativitet. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med mødeservice.

Som person er du udadvendt, positiv og kan tale med vores kunde, når denne henvender sig. Det skal være vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau hver eneste dag. Selv i de travleste perioder formår du at holde hovedet koldt og forblive fokuseret. Derudover arbejder du struktureret og trives i et til tider hektisk miljø.


Ansøgning


Lyder denne stilling som noget for dig, så send os din ansøgning med vedlagt CV via linket 'Ansøg nu* hurtigst muligt og senest den 17. juli 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning i dag frem for i morgen - det kan være dig vi leder efter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service Manager, Elzbieta Podwojewska på mail: elzbieta.podwojewska@dk.issworld.com

 

 

dk.issworld.com
#APlacetoBeYou #LI-DNI

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet