BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieafdelingen i Gladsaxe kommune søger en ny familieplejekonsulent til en fast stilling 37 timer ugentligt.
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2024.
Familieplejeteamet opnormeres til fremover at være 4 familieplejekonsulenter. Skal du være vores nye kollega?
Familieplejeteamets primære arbejdsopgaver er følgende:
- At matche barn og deres forældre ift. pleje- og aflastningsfamilier
- At for-undersøge potentielle konkrete pleje-, aflastnings- og netværksfamilier
- At forestå den lovpligtige undervisning for pleje-, aflastnings- og netværksfamilier i samarbejde med ZBC Roskilde.
- At føre tilsyn, rådgive og supervisere pleje-, netværks- og aflastningsfamilier
- Samarbejde med Tilsynsenhederne
- Deltage i forløb omkring hjemgivelser
- Administrative opgaver i forbindelse med anbringelser, udarbejdelse af kontrakt, journalføring, løbende indberetninger m.v.
- Tæt samarbejde med børne og ungerådgiverne i anbringelsesteamet
- Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder daginstitutioner, skoler m.v.
- Tvær kommunalt samarbejde med 5 andre kommuner på anbringelsesområdet, hvor vi bla. Udbyder kurser
Vi forventer, at
- din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver/socialformidler eller socialpædagog, og at du har praksiserfaring samt evt. relevant efteruddannelse
- du er ansvarsbevidst og har en særlig interesse og et engagement inden for anbringelsesområdet
- du har kendskab til børns udvikling og erfaring i at arbejde med socialt udsatte børn, unge og deres familier
- du har forvaltningskendskab
- du er garant for at arbejde ned ad indsatstrappen
- du kan indgå i et tæt samarbejde med de øvrige familieplejekonsulenter samt børne- og ungerådgiverne og plejefamilien, plejebørnene og de biologiske forældre
- du har lyst til og kan agere i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
- du kan indgå i et tæt samarbejde med det biologiske netværk
- du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt
- du har kørekort og bil til rådighed i dagligdagen
- du er indstillet på, at der kan forekomme såvel aften- som weekendarbejde
Familieafdelingen varetager myndighedsarbejdet med børn og unge. Afdelingen består af ca. 40 rådgivere, 4 familieplejekonsulenter, et sikkerhedsplansteam, et tidlig forebyggelsesteam, en modtagelse samt en ledelsesgruppe på 6.
Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.
Kerneopgaven er at understøtte børn og unge, som er udsat i forhold til en optimal udvikling, trivsel og læring.
Der arbejdes udviklingsorienteret og ud fra en systemisk referenceramme.
I Familieafdelingen i Gladsaxe lægges der stor vægt på kontinuerlig måling af, om der sker nødvendige forandringer i familiens liv. Det sker med dialogværkstøjet Feedback Informed Treatment (FIT), der skal sikre en højere grad af inddragelse af familien, hvor der er et øget fokus på effekt og styrket relation socialrådgiver og familien imellem. I samarbejdet med plejefamilierne bruger Familieplejekonsulenterne FIT som et samtaleredskab.
Ansættelsesforløbet
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Randi Vang telefon 21 63 50 49 eller teamleder Mette Hansen telefon 21 13 81 73.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være på en side og der skal være medsendt CV, eksamenspapir samt eventuelt øvrig relevant dokumentation
Frist
Vi skal have din ansøgning senest den 20. juni 2024 kl. 23:59.
Vi forventer at holde samtaler den 24. juni 2024.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BKF Familie og Rådgivning, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058303