Ny tekniker til Hjælpemiddeldepotet i Gladsaxe Kommune med fokus på reparation og borgerservice

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega til Hjælpemiddeldepotet 37 timer om ugen.
Ansættelse pr. 1. januar 2025.

Hvem er vi?
Hjælpemiddeldepotet i Gladsaxe Kommune er placeret på Transformervej 5, 2860 Søborg med en velfungerende depotfunktion. Der er teknikker-værksted, vaskeri samt forskellige lagerfunktioner både inde og ude.

Opgaverne på Hjælpemiddeldepotet er at varetager indkøb, lagerstyring, rengøring, reparation og distribution af hjælpemidler, men mindst i lige så høj grad om god borgerservice og et godt arbejdsfællesskab.

Hvem er du?

  • Du har en baggrund som håndværker inden for metal eller lign. og du har hænder skruet godt på.

Hvad forventer vi af dig?
  • Du er god til at samarbejde og koordinere med dine kollegaer samtidig med at du kan træffe egne beslutninger og følge dem helt til dørs.
  • Du skal grundlæggende være struktureret i din måde at løse opgaver på og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du har godt it-kendskab på brugerniveau og er vant til at fx at benytte computersystemer eller en smartphone.
  • Du er vant til at sende e-mails samt orientere dig elektronisk i de opgaver du skal håndtere.
  • Du har erfaring med lager- og logistik eller håndværker inden for metal baggrund.
  • Du kan have erfaring med at arbejde på et hjælpemiddeldepot eller andet depot.
  • Du er ordensmenneske, struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du har lyst til at arbejde tværfagligt med øvrige medarbejder i Gladsaxe Kommune samt du har lyst til at have kontakt med borgerne og yde en god borgerservice.
  • Det er et krav at du har et gyldigt kørekort – minimum B-kategori.

Vi kan tilbyde
  • Et selvstændigt job, hvor ansvar og kompetence i stor udstrækning er uddelegeret.
  • Et job hvor du kan være med til at påvirke hverdagen og hvordan opgaverne planlægges og løses.
  • Engagerede kollegaer i et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi alle hjælper hinanden.
  • Målrettet introduktion og oplæring.
  • En arbejdsplads med en uformel omgangstone og hvor vi vægter samarbejde højt.

Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil primært være som teknikker, der varetager reparationer samt indstillinger og justeringer af hjælpemidler.

Du skal kunne være kreativ i din opgaveløsning, da der ofte er brug for specialbyggede løsninger. Du vil både have opgaver på selve Hjælpemiddeldepotet, men du vil også have en del opgaver i borgeres hjem.

Du vil også være en aktiv del af øvrige arbejdsopgaver på Hjælpemiddeldepotet afhængigt at de opgaver der kommer ind. Andre arbejdsopgaver kunne være vask og udkørsel af hjælpemidler.

Du skal generelt være med til forsat at sikre, at Hjælpemiddeldepotet er en velfungerende arbejdsplads, der kan sikre den bedste borgerservice i forhold til håndtering af hjælpemidler.

Arbejdstiden er fra kl. 8.00-15.30 - mandag og tirsdag, kl.8-15.45 - onsdag og torsdag og kl. 8.00-14.30 - fredag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte driftsleder Henrik Huus på telefon 21 59 66 96 eller daglig leder for Hjælpemiddeldepotet, Camilla Holst Larsen på telefon 51 29 78 95.

Frist
Torsdag den 21. november 2024 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 26 november 2024 i tidsrummet fra kl. 10.00 – 15.00 på Hjælpemiddeldepotet, Transformervej 5, 2860 Søborg.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141861

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet