BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med tal, og har du mod på at udarbejde økonomiske analyser til topledelsen, når der skal træffes beslutninger i statens ejendomsvirksomhed? Så er du måske vores nye kollega!
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet, og vi arbejder for at sikre attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser til vores kunder. Vi leverer mange forskellige ydelser til de statslige lejere, og i Center for Økonomi og IT, varetager vi i samarbejde med resten af organisationen den overordnede økonomistyring og sikrer, at Bygningsstyrelsen lever op til rammerne for statslig administration og ansvaret som statens ejendomsvirksomhed.
Til vores budget- og analyseteam søger vi lige nu dygtige kolleger, og kommer du med på holdet, bliver du en del af et team, som løser vigtige opgaver vedrørende styrelsens økonomi, og som prioriterer at være fælles om både faglige og sociale aktiviteter. Du vil fra start få masser af ansvar, og du vil opleve, at du bliver en del af et fagligt fælleskab, hvor vi i høj grad bruger hinanden til faglig sparring. Vi har mange forskellige opgaver, og du vil derfor også have mulighed for at præge din egen opgaveportefølje ud fra kompetencer og egne interesser.
Hvis du har lyst til at høre mere om, hvad dine kommende kollegaer, Martin Lauta og Bilal Rasul, mener om at være en del af Bygningsstyrelsens Center for Økonomi og IT kan du gør det ved at klikke på deres navne.
Dine opgaver og arbejdsområde
Som økonom i Bygningsstyrelsens budget- og analyseteam får du en central rolle i forhold til at facilitere og drive vigtige økonomiske analyser på vores primære forretningsområder: byggeri, udlejning og facility management. Igennem disse forretningsområder tilbyder vi vores statslige lejere mange ydelser, som bygger på forskellige finansieringsmodeller. Dem analyserer og justerer vi løbende, så vi sikrer, at statens omkostninger er dækket.
Vi varetager også udviklingen af den økonomiske styring, hvor du får mulighed for at bidrage til videreudvikling af brugen af det nye fællesstatslige budgetsystem. Herudover vil du også kunne deltage i Bygningsstyrelsens interne og eksterne økonomiske leverancer i form af grundbudget, udgiftsopfølgninger, økonomiopfølgninger, løn- og aktivitetsstyring, finanslov og årsrapport mv. på centrale forretningsområder.
Bygningsstyrelsen er en statslig virksomhed med en kompleks økonomi, og derfor vil finansieringsmodeller, finanslov og politiske beslutninger også blive del af din hverdag. Det er nemlig os, der sikrer, at Bygningsstyrelsen har finansiering og hjemmel på plads, når vi skal udføre de opgaver, vi er pålagt af regeringen. Det kan for eksempel være nedrivningen af mere end 1.000 minkfarme eller realiseringen af det nye Folketing.
Når du starter hos os, kan du blive involveret i:
- Lønbudgettering samt at drive og facilitere styrelsens løn- og aktivitetsstyring.
- Udarbejdelse og konsolidering af budgettet for porteføljen af statslige kontorejendomme.
- Varetagelse af rollen som økonomipartner for fagcentre i styrelsen.
- Udarbejdelse og udvikling af ledelsesrapportering.
- At sikre dækning af omkostninger på vores mange forskellige typer ydelser, som fx udlejning af statsejendomme, udlejning af private lejemål, nybyg og håndtering af facility services.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse, som har givet dig faglige kompetencer inden for økonomi og analyse, samt at du har interesse for eller erfaring med at udarbejde budgetter. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har god økonomisk forståelse og er analytisk mindet.
Derudover er det vigtigt, at du:
- har lyst til at lære at navigere i en økonomi karakteriseret ved at have en kompleks styringsramme.
- finder rollen som den der både skal håndhæve regler, og den der skal kunne rådgive og agere sparringspartner for styrelsens forretningsområder spændende.
- trives med mange og korte deadlines.
- kan begå dig i nye IT-systemer og/eller økonomisystemer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation og efter kvalifikationer. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København.
I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i forskellige zoner, der hver på sin vis understøtter de forskellige arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. På samme måde ser vi hjemmet som endnu en mulig arbejdszone, som kan benyttes til de opgaver, der bedst løses her. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Trine Vámosi på tlf. 41 70 10 39 eller teamkoordinator Bilal Rasul på tlf. 41 70 12 34.
Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, CV og eksamensbeviser via vores hjemmeside senest den 31. august 2023. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Vi holder samtaler i uge 36 og 37 og forventer tiltrædelse pr. 1. november 2023. Du vil i forbindelse med 2. samtale blive bedt om at lave en mindre opgavetest, som løses inden samtalen.
Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bygningsstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171233&DepartmentId=7832&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885734