BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
Brænder du for regnskab og administration? Har du lyst til at yde en ekstra service og være en del af et team hvor udvikling med sikker drift er i højsædet? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Center for Kapacitetsstyring i Politiets Efterretningstjeneste.
Vi tilbyder dig en rolle som økonomiassistent i en sektion, hvor du bidrager til at udvikle teamets opgaver og understøtte alle PET’s medarbejdere med fakturaer, tjenesterejseafregninger og anlæg. Vi er i gang med en spændende proces, hvor regnskabet skal hjemtages til PET. Dette involverer, at hele bogholderiet overdrages fra Rigspolitiet til PET. Du bliver derfor en del af udviklingsprocessen i etableringen af en ny regnskabssektion med alle bogholderiopgaver in house.
Vi er allerede i gang, men mangler dig til den daglig drift samt hjemtagelsen. Opgaverne omfatter bl.a.:
• Kontering af fakturaer
• Manuelle betalinger
• Afstemninger
• Rejse- og udlægsafregning
• Finans- og bank
• Anlægshåndtering
• Mailkorrespondance
• Forfaldne regnskabsopgaver
• Vejledninger, procedure- og arbejdsgangsbeskrivelser
I PET tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dedikerede kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i løbende at udvikle og dygtiggøre medarbejdere på alle niveauer.
Om dig
Du vil som økonomiassistent i Regnskabssektionen have et tæt samarbejde med Økonomisektionen og HR samt husets øvrige brugere, herunder budgetansvarlige ledere, derfor forestiller vi os, at du:
• Har kendskab til regnskab og administration
• Kan kommunikere med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
• Arbejder struktureret og selvstændigt
• Er nysgerrig, lærenem og har øje for at optimere processer
• Er en omhyggelig, ansvarsfuld og engageret kollega, der bidrager til, at det også kan være sjovt at gå på arbejde
Vi forestiller os, at du har en relevant regnskabsuddannelse indenfor offentlig administration eller lignede. Du har erfaring fra en lignende stilling, og vi forventer, at du har en personlighed, der sætter en ære i at levere god service, løse opgaverne og samtidig sikre dig at statens retningslinjer bliver overholdt.
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og gennemskuer hurtigt nyt, så falder du helt sikkert godt til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart pr. 1. august 2024.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som
sikkerhedsgodkendt forventes det i øvrigt, at du udviser særlig omhu, dømmekraft, loyalitet, og at du er særligt opmærksom på din
tavshedspligt i forhold til klassificeret information og information af beskyttelsesmæssig interesse.
Kontakt og ansøgning
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 22.
Du er velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål eller telefon +45 24 62 18 45 på hverdage mellem kl. 08:00-15:00.
Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 20. maj 2024
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre. Uanset hvem du er og hvilken baggrund du har, så har vi brug for dig og det du kan. Vores formål er at afværge trusler, terror og spionage. Når faren truer, så rykker vi sammen om at passe på rigets sikkerhed. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040653