BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med økonomi- og regnskabsopgaver? Og trives du med at arbejde med økonomiopfølgning i projekter, herunder oprettelse af indkøbsordrer, fakturabehandling samt at fungere som støtte for vores økonomipartnere ud mod forretningen og leverandører? Så har vi masser af spændende og udfordrende opgaver i rollen som økonomisupporter.
Banedanmark er i gang med danmarkshistoriens største jernbaneprojekt; en totaludskiftning af de gamle signalsystemer med en helt ny digital signalteknologi. I Signalprogrammet arbejder en række dygtige, engagerede og specialiserede medarbejdere med dette store og komplekse projekt.
I teamet SP-Økonomisupport søger vi nu en økonomisupporter, der vil være en del af vores daglige arbejde med registreringer i SAP og støtte vores økonomipartneres opgaver med at sikre sammenhæng mellem Signalprogrammets aktiviteter, kontrakter og økonomiske styring.
Du vil få et ansvarsfuldt job i et internationalt langsigtet program. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden med dagligdagens opgaver, yder en ekstra indsats i forbindelse med månedsafslutningen samtidig med, at vi udvikler os fagligt og vægter det gode samarbejde, egen motivation og arbejdsglæde højt.
Vi arbejder i København, på vores moderne hovedkontor, som er nemt tilgængeligt, hvad end du er i bil, på cykel eller med kollektiv transport.
Bred vifte af opgaver
Som økonomisupporter vil du spille en central rolle i at støtte vores forretning og sikre en effektiv økonomistyring.
I denne rolle vil du også skulle administrere indkøbsprocessen i SAP MM, herunder oprettelse og vedligeholdelse af indkøbsordrer, serviceregistrere modtagne varer og ydelser, håndtere fakturaer, viderefakturere til 3. part, udarbejde omposterings- og periodiseringsbilag, opdatere og vedligeholde garantidatabase og afstemme balancekonti.
Du vil også have ansvaret for at sikre overholdelse af complianceregler og indkøbsprocesser og støtte vores økonomipartnere.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en uddannelse med erfaring inden for regnskab og økonomistyring. Hvis du er fortrolig med Microsoft Office pakken og glad for arbejde med tal i Excel, vil du i jobbet som økonomisupporter få stor erfaring med SAP MM (Indkøbsmodulet).
Vi er på udkig efter en ny kollega, som arbejder selvstændigt og hurtigt kan sætte sig ind i nye opgaver. Du er forandringsparat, løsningsorienteret og god til at opbygge samarbejdsrelationer. Du har en positiv og fleksibel indstilling til opgaver og kollegaer, og er imødekommende og udadvendt.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder SP-Økonomisupport Alexandra Iorgu på telefon +45 25235141.
Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192558&DepartmentId=22255&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890519