Ofir A/S: Data Engineer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ofir A/S søger en erfaren og dedikeret Data Engineer til vores Data og Analytics team.

 

Som Data Engineer hos Ofir vil du spille en afgørende rolle i at designe, udvikle og vedligeholde vores datainfrastruktur samt sikre optimal indsamling, behandling og lagring af data.

 

Hvis du er passioneret for data og har erfaring med data warehousing, så kan jobbet være din chance for at træde ind i en dynamisk og innovativ virksomhed, hvor data spiller en afgørende rolle på tværs af hele forretningen.

 

Lidt om os

Vi er Danmarks førende specialister i multikanal-jobannoncering. Det betyder, at vi markedsfører vores kunders job på Google, Facebook, LinkedIn, Ofir.dk, m.v.  Denne tilgang skaber resultater for vores kunder og er baggrunden for vores vækst. Du kan læse meget mere om, hvordan vi arbejder med rekruttering og jobannoncering her: https://www.ofir.dk/virksomhed/.

Vi tror på, at data er kernen i enhver moderne virksomhed, og som Data Engineer vil du have en central rolle i at udvikle og optimere vores datainfrastruktur. Du vil blive udfordret og få mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og metoder inden for data engineering.

Ansvarsområder

Som Data Engineer hos Ofir A/S vil dine primære ansvarsområder omfatte:

  1. Udbygning samt vedligeholdelse af vores data warehouse, hvor du vil være ansvarlig for at sikre, at vores data warehouse er optimeret til at håndtere store mængder data og kan levere pålidelige og hurtige resultater.
  2. Indhentning, opbevaring samt kvalitetssikring af forretningsdata, herunder at identificere og løse eventuelle problemer eller fejl i data, så vi kan stole på de oplysninger, vi arbejder med.
  3. Bidrage til udvikling og fremdrift indenfor machine learning algoritmer, hvor du vil være med til at identificere og implementere relevante machine learning modeller og teknikker for at optimere vores forretningsprocesser og resultater.

Om dig

Vi søger dig der har en stærk teknisk baggrund og erfaring inden for data engineering.

Du har en mellemlang eller lang videregående it-teknisk uddannelse og mellem 3-7 års erfaring fra en lignende stilling. Den ideelle kandidat vil have erfaring med SQL, Python, Data Warehousing, AWS, Data-modeling og Machine learning. Du skal være dygtig til at arbejde med store mængder data og have evnen til at omsætte komplekse datastrukturer til brugbare løsninger.

Du er desuden tværfaglig, ansvarsbevidst og trives med at tage dit område til nye niveauer.

What’s in it for you?

Du kommer til at arbejde med, hvad vi vil definere som, enormt spændende områder: data warehousing, optimering af data flows/pipelines samt implementering og udvikling af machine learning modeller.

Det er en dynamisk rolle, hvor du skal kunne se det givende i at tage kvaliteten af det vi leverer til et endnu højere niveau og være med til at udvikle det data fundament som forretningen drives på baggrund af fra godt til best-in-class.

Du kommer til at være en del af et team hvor der er stort fokus på værdiskabelse, tæt dialog med både ledelse og forretning og rigtig god efterspørgsel på opgaver fra hele butikken – det betyder, at tæt samarbejde med interessenter på tværs af Ofir er en af nøglerne til succes.

Derudover tilbyder vi:

  • En fantastisk frokostordning fra Meyers med mulighed for at tage aftensmad med hjem.
  • Veludstyret fitnesslokale til fri afbenyttelse.
  • God beliggenhed tæt ved offentlig transport og egen parkeringsplads.
  • Personalerum med bl.a. bordtennis og bordfodbold.
  • Sociale arrangementer i både koncernen og Ofir.
  • Fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring.

De praktiske detaljer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler
Arbejdssted: Vores kontor ligger på Gladsaxe Møllevej 28, 2860 Søborg (lige ved Gladsaxe Trafikplads).

 

Sådan bliver rekrutteringsprocessen

Vi har gjort det nemt at søge dette job. Du skal blot uploade dit CV (eller linke til din LinkedInprofil). Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men du må meget gerne skrive 3-5 sætninger om, hvorfor du kan blive en succes i rollen.

 

Går du videre fra den indledende screening, så går vi grundigt til værks for at sikre, at det er et godt match for begge parter.

Hele processen ser sådan her ud:

  1. Ansøg med CV + kort pitch.
  2. Kort telefonsamtale med Kristoffer Overgaard (chef for Data og Analytics).
  3. samtale med Kristoffer Overgaard hvor du på forhånd har taget en IQ-test.
  4. samtale med Kristoffer Overgaard og Pia Stjernlund (HR-chef) hvor du på forhånd har udfyldt en personprofiltest.
  5. Tillykke med jobbet!

Hvis du har spørgsmål, så skriv til Kristoffer Overgaard på Kristoffer.Overgaard@ofirjob.dk eller ring på 2256 4370.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv klogere på Ofir.dk

Ofir A/S er en del af den børsnoterede mediekoncern North Media A/S. Vi har et tværgående samarbejde med de andre virksomheder i koncernen, herunder bl.a. FK Distribution, BoligPortal og Bekey.

Hver måned hjælper Ofir virksomheder med at besætte +45.000 job og +400.000 kandidater med at finde de rette job at ansøge. Vi er dog meget mere end en jobportal. Vi er Danmarks største Google For Jobs partner. Vi er de førende i jobannoncering på Facebook, Instagram og LinkedIn. Og så har vi Danmarks største kandidatdatabase med over 380.000 kandidater, der abonnerer på jobmatches. Vores tilgang er, at jobannoncering skal eksekveres som marketing, og derfor markedsfører vi vores kunders job på tværs af vores stærke produktportefølje. Denne tilgang gør, at vi har været på en vild vækstrejse de sidste år - og vi har planer om at fortsætte.


Se mere på vores ansøgersite: https://karriere.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f0fc051a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ofir A/S, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f0fc051a&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895651

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet