Område for Parkerings vagtcentral søger aftenvagthavende til administration samt servicering af borgere og kolleger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at yde god service? Og er du samtidig smilende og lynskarp i dine prioriteringer, så er det lige dig, vi søger i Område for Parkerings vagtcentral.

Vi er 10 dygtige kolleger, der sammen sikrer, at både borgere, parkeringsvagter og andre kolleger får en professionel og serviceminded hjælp, når de kontakter vagtcentralen.

Vi søger en ny kollega, som kan indgå i vores aften/nat-vagtturnus.

”Der er god stemning hos os. Vi har et meget uformelt fællesskab, og vi griner sammen hver dag. Hos os er der plads til forskelligheder, og vi er en mangfoldig gruppe af kollegaer, der alle har en stor stolthed i det arbejde vi laver” − citat fra en medarbejder.

Om jobbet
Vi har en velfungerende vagtcentral, hvor den absolut vigtigste opgave er at servicere de borgere, der benytter parkeringsautomater og parkeringsanlæg i byen samt at koordinere parkeringsvagternes arbejde og bemanding.

Som vagthavende vil dine primære opgaver derfor være at:

  • håndtere indgående opkald fra borgere og vagter
  • fungere som administrativ tovholder ved fejl på automatiske anlæg m.m.
  • koordinere vagternes arbejde og bemanding
  • monitorere aktiviteter, der kan have betydning for parkeringskontrollen
  • udvikle og drifte mødeliste, afmeldingsstatistik og andre lignende værktøjer
Om dig
Vi forventer, at du er en ørn til at koordinere og administrere. Derudover falder det dig naturligt at arbejde efter instrukser, men også at se bort fra disse, når der er behov for det.

Du må forvente en del skriftligt arbejde ved besvarelse af henvendelser, dokumentation og lignende, og det er derfor vigtigt, at du har en flydende pen, ligesom du skal kunne begå dig i Excel og diverse fagsystemer.

Du trives med det uforudsigelige og har et udpræget servicegen. Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at yde god service.

Endelig er det vigtigt, at du trives med at fungere i et team og har lyst til at præge din dagligdag i en positiv retning. Du har et godt humør, og du møder både kolleger og borgere på en venlig og serviceminded måde.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et afvekslende arbejde i et positivt arbejdsklima, hvor frihed under ansvar er et nøglebegreb. Du får en spændende hverdag i en organisation i forandring og bliver en del af et fællesskab med kolleger, der har højt humør og menneskeligt overskud.

Din arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 14.45-23.00. Du skal påregne weekendvagter (fredag-søndag) cirka hver tredje weekend, herunder også nattevagter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse snarest muligt, dog senest den 1. oktober 2023.

Arbejdssted er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, P-administration, IT og Teknik, Islands Brygge 37, 2300 Københavns S.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Heidi Møller Nielsen på 2228 6015.

Søg via linket senest fredag den 25. august 2023
Vi forventer at holde samtaler fra uge 35.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193891&DepartmentId=19805&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet