Operations Manager til digitale billetter i den kollektive trafik - Grib muligheden for at gøre en grøn forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Operations Manager søges til at sikre effektive digitale løsninger i den kollektive trafik!

Vær med til at arbejde for den grønne omstilling og sikre, at de digitale løsninger i den kollektive trafik er stabile og brugervenlige. Rejsekort & Rejseplan mangler en Operations Manager i Digitale Billetter. Her får du indflydelse, god sparring og udviklingsmuligheder, opbakning og et engageret og socialt arbejdsmiljø.

Rejsekort & Rejseplan arbejder hver dag på at gøre rejser med kollektiv transport nemmere for alle passagerer. Flere millioner danskere anvender i dag Rejsekort som deres primære billetløsning, når de rejser med kollektiv transport. I efteråret 2023 lancerede Rejsekort & Rejseplan RejseBillet, som er en app til billetkøb på tværs af transportmidler i den kollektive transport. Over de kommende år står Rejsekort & Rejseplan overfor udvikling og lancering af flere spændende projekter, hvor der bl.a. skal udvikles og implementeres Rejsekort som app.

IT-organisationen

I IT-organisationen sørger Rejsekort & Rejseplan for stabil og sikker drift af deres løsninger til Rejsekort, Rejseplanen og Datawarehouse, RejseBillet - og snart også Rejsekort som app. Rejsekort & Rejseplan leverer løbende udviklingsprojekter, ændringer og vedligehold af produkterne og systemerne, så de lever op til behovene og kravene fra deres kunder. Rejsekort & Rejseplan leverer kritisk infrastruktur til flere millioner kunder - og derfor er kravene til dem høje. De har således stort fokus på løbende at forbedre deres produkter, systemer og processer.

Som Operations Manager i Digitale Billetter vil du være med til at sikre at – i første omgang – de to kritiske løsninger rejsekort som app og RejseBillet hurtigt får rettet de fejl, der måtte optræde og koordinere mellem flere parter i et komplekst systemlandskab.

Det er en rolle, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling, og hvor du vil være omgivet af gode kolleger, der brænder for deres arbejde og den kollektive transport i Danmark.

Som Operations Manager kommer du til at referere til Enhedschefen for Digitale Billetter. Organisatorisk hører Digitale Billetter under IT-direktøren, som også leder Rejsekortsystemet, Rejseplansystemet, Datawarehouse, Service Operations og IT-arkitektur.

Udvikling og drift af IT-løsningerne ligger hos eksterne leverandører, så dine koordinerende evner er afgørende.

Opgaverne

Dit ansvar omfatter overvågning, behandling, koordination i forbindelse med incidents for løsningerne i Digitale Billetter – i et tæt samspil med Rejsekort & Rejseplan Service Delivery Managers og eksterne leverandører:

  • Løbende at sikre, at fejlsager, der meldes ind, håndteres af primært eksterne leverandører. At der gives status på hvor langt fejlløsningen er osv.
  • Proaktivt foreslå og eksekvering af forbedringstiltag for driften af kerne-løsningerne
  • Løbende justering af overvågning, alarmering af driften af de digitale løsninger
  • Løbende justering af cockpits, dashboards og rapporter om driften af de digitale løsninger

Dig

Du skal have et godt service-gen og være glad for at holde overblik og struktur over drift i et komplekst teknologisk landskab. Det vil være en fordel, hvis du:

  • har en relevant akademisk IT-uddannelse – eller tilsvarende erfaring
  • har kendskab til ITIL
  • har erfaring i IT Operations-afdelinger eller lignende IT-stillinger, hvor du har arbejdet struktureret med Operativ IT
  • kan kommunikere med såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere på alle niveauer
  • er resultatorienteret, selvstændig og vedholdende, og at du kan holde mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket
  • har gode formidlingsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • er en tydelig holdspiller med gode samarbejdsevner på tværs af organisationen, og at du besidder evnen til at gå i dialog på alle niveauer i og uden for organisationen.

Kollegerne

Du bliver en del af en organisation, hvor godt humør er en vigtig del af hverdagen. Omgangstonen er anerkendende og involverende, og dine kolleger vil være parate til at dele erfaringer, viden og sparre med dig. Rejsekort & Rejseplan har fredagsbar en gang om måneden, og så er der halvårlige fester og andre sociale arrangementer.

Lønnen og personalegoderne

Rejsekort & Rejseplan matcher dine kvalifikationer og kompetencer lønmæssigt. De har en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, overenskomster for alle ansatte i organisationen og sundhedsforsikring gennem PFA. Der er kantineordning, massageordning, gratis parkering, fairtrade kaffe samt økologisk frugt og grønt. Rejsekort & Rejseplan har et fleksibelt arbejdsmiljø, som tillader dig at balancere hverdagen, så den passer bedst muligt ind i dit liv. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis det vel at mærke passer ind i opgaveløsningen.

Stillingen som Operations Manager er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Interesseret?

Avenida Consult forestår denne rekruttering for os.
Hvis du er interesseret, så send din ansøgning snarest, da vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlige, Ulrik Calum, via e-mail på ucalum@avenida.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Avenida, Svanemøllevej, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067428

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet