BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er på 37 timer om ugen i børnehaven. Du skal starte til oktober!
Vi søger en uddannet pædagog, eller medhjælper.
Vi søger
En uddannet pædagog der sammen med os vil udfordres og glædes i arbejdet med at skabe læring, udvikling og trivsel for alle vores skønne børn. Er du erfaren får du mulighed for at udfolde, udfordre og udvikle dine kompetencer. Er du ny inden for dagtilbudsområdet tager vi os godt af din oplæring og kompetenceudvikling. Du bliver tilknyttet en mentor – en kollega, som du kan sparre med i hverdagen, så du aldrig mister pusten eller overblikket, eller står alene med et for stort ansvar. Vi har interne og eksterne kurser, som understøtter netop din kompetenceudvikling.
Lidt om Børnehuset
Børnehuset Solstrålen er en skøn arbejdsplads og oase, som ligger bag den gamle TV-Byen med mosen som baghave. Børnehaven og Vuggestuen er fysisk adskilt og befinder sig på to matrikler, men er tæt forbundet. Vores stuer er ældre men hyggelige, rummelige og velindrettet. Vi har faciliteter, inde som ude, der understøtter arbejdet med vores kunst- og kulturprofil, og forskellige sanselige og kreative projekter. Udendørs har vi en rummelig havelignende legeplads med skøn beplantning, bålhus og bålplads (hvor vi tilbereder bålmad) med fortællerstol, en stor boldbane, skov med træer der må klatres i, rutchebane, klatrestativ, gynger, sandkasse, mudderkøkken og meget andet. Vi har alle personligt og årstidsrelevant arbejdsovertøj og -fodtøj stillet til rådighed, så vi ikke fryser eller får vores tøj ødelagt, når vi er ude på legepladsen i al slags vejr.
Vi har 2 el-ladcykler, som vi bruger til at køre ud i naturen og i nærområdet på.
Vi har en engageret forældregruppe, som vi prioriterer højt i samarbejdet og i at deltage aktivt i børnenes liv i institutionen – bl.a. ved at invitere dem ind til forskellige sociale arrangementer og ferniseringer.
Vi har mange forskellige nationaliteter og kulturer i vores børnehus. Det synes vi giver os et spændende og mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden skal udvikle os og være nysgerrige.
Hvem er vi
Vi er en arbejdsplads med lavt sygefravær, flotte tilsyn og arbejdspladsvurderinger. Vi har højt til loftet, og der er ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder struktureret, men er også spontane. Vi er en personalegruppe med go´ energi og humor. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere. Vi skaber tid til fordybelse og nærvær med børnene, og skaber plads til sparring og refleksion. Vi anerkender hinandens kompetencer, faglighed og gåpåmod, og favner kompleksiteten i samarbejdet med kollegaer. Vi tør respektfuldt udfordre hinanden, og vi forundres sammen, og vil hinanden. Vi bidrager til det faglige fællesskab, og et konstruktivt arbejdsmiljø, og vi oplever arbejdsglæde. Vi er engagerede i den pædagogiske opgave, og tager ansvar for at komme i mål.
I Børnehaveteamet har vi en souschef, som er tilgængelig og har fuld ledelsestid. Og en leder der er tilgængelig og befinder sig fysisk i vuggestuen. Det betyder bl.a., ud over at du vil opleve at få ledelse ”tæt på”, at mange af de lavpraktiske opgaver, der almindeligvis påhviler det pædagogiske personale at varetage i en travl hverdag, bliver varetaget af ledelsen. Det betyder også at vi som oftest har mulighed for at give en hånd med i hverdagen, når børnene mest har brug for det.
I Solstrålen har vi en god og velorganiseret og velovervejet struktur, hvor det er tydeligt for såvel børn som voksne, hvad der skal ske og foregår. Vi holder ugentlige teammøder/pædagogfaglige møder og planlægningsmøder, og tager os generelt god tid til arbejdet om børn, såvel som med børn. Den enkelte pædagog har tid til at skrive statusudtalelser, lave handleplaner i samarbejde med ressourcepædagogerne, samt forberede og afholde møder og udviklingssamtaler med forældrene. Vi eksperimenterer med at give den enkelte pædagog mulighed for, at have forberedelsestid hjemme, hvis dette fungerer for den enkelte.
Områdeinstitutionen
Områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård består af 6 børnehuse og én områdeleder (Marianne). I området mødes medarbejderne på tværs af husene og har faglig sparring og udvikling i netværks- og arbejdsgrupper.
I Mørkhøj arbejder vi med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette sker med udgangspunkt i områdets profil ”kunst, kultur og æstetik”. Profilens vigtigste omdrejningspunkt er den tilgang vi i børnefællesskaberne har til det sansemotoriske arbejde, sproget og kunstens ind- og udtryksformer. Vi tror på, at profilen er med til at skabe ligeværdige deltagelsesmuligheder, hvor børnene får mod til at have en mening i fællesskabet, fordi der i kunsten ikke er en rigtig eller forkert oplevelse af verden. Vi mener, at denne dannelsesproces giver barnet et solidt fundament for fremtidig læring.
Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Vi synes selv at Solstrålen og Gladsaxe Kommune er verdens bedste arbejdsplads. Mød en medarbejder fra flere børnehuse i Kommunen og bedøm selv. Mød en medarbejder
Rammerne for vores pædagogiske arbejde er DAP (Didaktisk anvendt pædagogik) og metoden understøtter arbejdet med ”Den styrkede læreplan” (læs mere om DAP fra læringsbiblioteket her - Læringsbibliotek)
Gladsaxe Kommune tilbyder forskellige personalegoder - herunder fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Kommunen har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.
Du kan læse mere om Solstrålen på Børnehuset Solstrålens hjemmeside.
Du kan ligeledes læse mere om Gladsaxe Kommunes dagtilbudsstrategi her - Dagtilbudsstrategi.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst om principper om Ny Løn.
Vil du vide mere om stillingen
Du er velkommen til at kontakte souschef Ulla Berg Hjarnaa eller børnehusleder Christina Kornval på telefon 39 69 26 06.
Vi opfordrer alle interesserede ansøger til at ringe og aftale en rundvisning.
Ansøgningsfrist
24. september 2024 kl. 12.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Solstrålen, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108011