BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med at skabe et udviklende læringsmiljø med bevægelsesglæden som omdrejningspunkt, legen som propel for læring og barnets stemme som vigtige elementer i pædagogikken - så er det dig vi søger.
Stillingen er lige nu i Børnehuset Lundegårdens skolegruppe i børnehaven og til besættelse 1. januar 2025 eller hurtigtst muligt, 32-37 om ugen med mulighed for at blive Fagligt Fyrtårn i børnehaveteamet.
Idrætsbørnehuset Lundegården, består af et vuggestueteam og et børnehaveteam og rummer ca. 92 skønne børn.
Det gode børneliv i Lundegården handler om nærhed, nysgerrighed, leg, bevægelse, fantasi, gode daglige rutiner og selvhjulpenhed.
Vores faglige læringsfællesskab tager afsæt i, at pædagogikken altid står forrest i vores arbejde med børnene - i en refleksiv praksis med planlægning, udførelse og evaluering af vores daglige arbejde. Det gør vi med udgangspunkt i vores faglige kompetencer, børnenes nærmeste zone for udvikling samt deres optagethed og interesser.
Børnehuset har en engageret personalegruppe, som altid arbejder med en aktiv, meningsgivende og glædesfyldt hverdagspædagogik, hvor vores fornemste opgave er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
I huset arbejder vi med en tydelig organisering og voksenstruktur, og vi samarbejder på tværs af grupper og teams, når der er behov for det, - altid med afsæt børnenes trivsel.
Vi søger en uddannet pædagog der
- er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber
- har fokus på nærvær, børns leg og trivsel i et understøttende læringsmiljø
- har en positiv tilgang til arbejdet og er deltagende og optaget børns leg
- sætter pris på en tydelig og defineret pædagogisk retning, og trives med at arbejde organiseret og struktureret - med ledelse tæt på
- er fagligt engageret, med lyst til at reflektere over – og udvikle egen praksis
- kan kommunikere både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
- et børnehus, hvor der hele tiden arbejdes på at give alle børn mulighed for at deltage i små og store fællesskaber.
- et børnehus, der arbejder med Low Arousal tilgangen, samt tager udgangspunkt i, at børn altid gør det bedste de kan og hvis de ikke lykkes, er det de voksnes ansvar at gøre noget andet.
- børn der vil lave pædagogisk idræt og lege med dig – især på gulvet.
- engagerede kolleger og ledelse.
- stort fokus på et godt forældresamarbejde.
- tid til planlægning og refleksion over- og justering af pædagogikken, samt faglig sparring på teammøder, netværksmøder i området og på tværfaglige møder.
- mulighed for 4 dages uge
Vi er en del af Områdeinstitution Grønnemose, og derved en del af et større fagligt fællesskab med fælles møder/temaer og netværk på tværs af børnehusene.
Lundegården ligger ved Høje Gladsaxe tæt på Utterslev Mose (og København) og offentlig transport.
Åbningstiden er fra kl. 6.00-17.00 – mandag til fredag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Børnehusleder Nana Skjærlund telefon 22 76 81 62
Ansøgningsfrist søndag, den 17 november 24, kl. 12.
Samtaler vil blive afholdt løbende.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lundegården, Skolesvinget, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139315