Pædagog søges til specialgruppe for børn med særlige behov i Gladsaxe

dato

Er du pædagog og brænder for arbejdet med børn med særlige behov?
Bliv en del af Børnehuset Olympen - et moderne og inspirerende børnehus med nytænkning, trygge rammer og sjove hverdage for både børn og voksne. Vi søger netop nu en engageret og fagligt stærk pædagog til Regnbuen – vores gruppeordning for børn med særlige behov.
Regnbuen er vores specialgruppe, hvor vi arbejder med børn, der har særlige udfordringer, primært inden for autismespektret. Lige nu er der 6 børn i gruppen og 2 pædagogiske medarbejdere.

I Regnbuen arbejder vi med høj faglighed og omsorg for at skabe et trygt og udviklende miljø. Du bliver en del af et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor vi har fokus på den enkelte barns nærmeste udviklingszone og skaber meningsfulde aktiviteter, der styrker børnenes deltagelse, trivsel og udvikling.
Vi flyttede ind i vores splinternye, svanemærkede bygning for 1 år siden – et børnehus med flotte, moderne faciliteter, hvor børn og voksne trives i det bedste indeklima og med en fantastisk akustik. Vores hus rummer tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og nu også vores specialgruppe Regnbuen. Det giver mulighed for et tæt samspil og inklusion på tværs af huset, så alle børn – uanset forudsætninger – kan opleve sig som en del af fællesskabet. I Gladsaxe er visionen, at alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, og som pædagog i Regnbuen bliver du en vigtig del af den mission.
Selvom rammerne er nye, er fællesskabet stærkt og velkendt. En stor del af vores personale har været med i flere år og bidrager med en tryg og solid erfaring i huset.

Seks gode grunde til at vælge os:

  • Fantastiske fysiske rammer – Vores nye børnehus har de bedste faciliteter med fokus på indeklima, lyd og lys, som gør hverdagen rarere og sundere for både børn og voksne
  • Indflydelse på udviklingen – Vi er i en spændende opbygningsfase, og du får rig mulighed for at forme strukturen og pædagogikken sammen med os
  • Innovativ tilgang – Vi tør tænke anderledes og arbejder aktivt for at skabe et børnehus, der skiller sig ud på de gode måder
  • Visionen om at blive Gladsaxes bedste børnehus – Her er der højt til loftet både fysisk og mentalt; vi tror på, at vi sammen kan skabe de bedste rammer for børns udvikling
  • Et børnehus, der er sjovt for børn og voksne – Hos os er det vigtigt, at alle har det sjovt, trives og føler sig som en del af fællesskabet.

En del af noget større
Vi har base lige bag Gladsaxe Svømmehal, tæt ved idrætsanlægget. Med børnehusets idrætsprofil har vi også adgang til anlæggets faciliteter, og vores placering inviterer til aktive dage og udflugter.
For os er det grundlæggende, at børnehave og vuggestue skal være et trygt og sjovt sted at være – et sted, hvor børnene får venner, og føler sig som en del af fællesskabet.

Hos os kan du se frem til:
  • Forberedelsestid hver uge til både pædagoger og medhjælpere, så du kan planlægge og fordybe dig i din pædagogiske praksis
  • Stærkt kollegialt fællesskab – Her er du aldrig alene med en udfordring, og vi værdsætter at hjælpe hinanden i dagligdagen
  • Lydhør ledelse – Vores ledelsesteam, med både leder og souschef, er altid til stede, engageret og klar til at støtte dig i hverdagen
  • En dedikeret personalegruppe – Her er vi fælles om at udvikle og forbedre vores pædagogik, og alle arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for børnene.

Om dig
Du er vores ideelle pædagog, hvis du:
  • Har erfaring med eller stor interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Brænder for at arbejde med inklusion og skabe rammer for deltagelse i fællesskabet
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af pædagogikken og strukturen i vores børnehus
  • Har lyst til at være med til at udvikle og forme en ny gruppeordning, hvor høj faglighed og nytænkning er i fokus.

Vil du være en del af vores udviklingsrejse?
Vi opfordrer dig til at komme forbi og se vores børnehus, Olympen. Her kan du få et indblik i vores pædagogiske praksis og se de fantastiske omgivelser, som vi er så stolte af. Kontakt konstituerede børnehusleder Maj Luffe Andersen på telefon 21 32 30 92 eller souschef Maja på telefon 30 34 80 79 for at aftale en tid til rundvisning eller for at få svar på spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit cv og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026 og ansættelsessamtalerne afholdes onsdag i uge 26.

Stillingen er på 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Olympen, Vandtårnsvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/db258c9a-bf4c-4034-a798-2dad07fd48ac

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler