Pædagog søges til støtte og omsorg for voksne med autismediagnose i Gladsaxe Handicaptilbud

dato

GENOPSLAG

Vi søger stadig en ny kollega, så er du pædagog eller har flere års erfaring i at arbejde med mennesker der har en autismediagnose.

Her bor 6 borgere i alderen 24-50 år, mænd og kvinder.

Borgerne har udover deres autismediagnose, udviklingshæmning som gør at de alle har behov for 1:1 støtte i alle deres vågne timer. Der er behov for forudsigelighed, struktur samt god relation til medarbejderen.

Borgerne har behov for fuld hjælp til stort set alt omkring deres liv, dette indebærer også hjælp til personlig hygiejne – og bleskift.

Alle 6 borgere er mobile.

Vi arbejder med Bevidst metodevalg - De metoder vi har valgt, er: Anerkendende tilgang, Low arousal, LA2U, Total kommunikation og Teacch.

Vi arbejder med trivselsplaner – og tryghedsplaner ud fra et tilstræbt inde fra perspektiv (LA2U) – og har stort fokus på at kravtilpasse, når der kaldes på dette.

Du skal være nærværende, imødekommende, tydelig i både din verbale -og nonverbale kommunikation.

Du skal kunne holde din egen arousal lav. Da vi arbejder med forebyggelse, betyder det også meget, at du er glad af sind – da vi ved, at smil smitter.
Alle medarbejdere skal have samme værktøj i ”deres værktøjskasse”, så nyansatte kollegaer vil også blive undervist/uddannet i metoderne inden for de første par år.

Vi arbejder i Nexus Standard – hvilket betyder, at du skal være tryg ved IT.

Udover at blive en del af en velfungerende personalegruppe, bliver du også en del af et team, som har et særligt fokus på to borgeres trivsel og udvikling.
Vi har et godt og tæt samarbejde med de pårørende til borgerne – og sætter også pris på det tværfaglige samarbejde.
Vi tager godt imod dig – og giver dig grundig introduktion til borgerne.

Vi er en del af Gladsaxe Handicaptilbud, beliggende i smukke omgivelser.
I Gladsaxe kommune er alle medarbejdere røgfri i arbejdstiden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse 1. april 2025.

Har du spørgsmål
er du velkommen til at kontakte daglig leder, Eva Jacobsen på mail evemja@gladsaxe.dk eller på telefon 20 11 58 62.

Ansøgningsfrist
2. marts 2025, kl. 23.59.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSF SH Kellersvej 6, Kellersvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/40d10b6e-2e74-491c-ba31-ddf39cff2077

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet