BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vadgård Skole i Gladsaxe Kommune søger en pædagog til skolens indskoling, med timer i både skole og SFO.
Stillingen er fast og normeret til 37 timer om ugen.
Hvem er vi?
Vores skole er to- og tre-sporet og består af 650 elever og 75 medarbejdere. Skolen er opdelt i tre afdelinger: 0.-3. kl, 4.-6. og 7.-9. klasse, en modtagelsesklasseafdeling, SFO og skoleklub.
Vadgård Skole er en PALS-skole med fokus på det positive og anerkendende læringsmiljø. Særligt i indskolingen arbejdes der målrettet med PALS for at sikre det bedste mulige afsæt for elevernes læring og trivsel. Derfor kommer du som pædagog på vores skole til at have en meget vigtig rolle og funktion.
Som pædagog vil du blive en del af et velfungerende årgangsteam bestående af både lærere og pædagoger.
Du vil skulle undervise i understøttende undervisning i en af vores to 1. klasser, og deltage i den almindelige undervisning i samarbejde med lærere og pædagoger fra årgangsteamet på 1. årgang. Derudover vil du blive en del af pædagogteamet på SFO-afdelingen Galaksen, som er SFO for 1. årgang.
Vores skoles engagerede medarbejdere og forældre glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig med at blive en aktiv del af vores skole.
Hvem er du?
- Du er uddannet pædagog.
- Du brænder for børn at få børn til at lykkedes.
- Du er ansvarlig og har overblik.
- Du har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser.
- Du har lyst til at samarbejde med både pædagoger og lærere.
- Du har en kreativ tilgang til børnenes skole- og fritidsliv – gerne med en musisk tilgang.
- Du er god til at skabe relationer til både børn og voksne.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Kontakt
Vi vil opfordre dig til at besøge os og danne dig et indtryk af skolen.
Du er velkommen til at ringe eller maile til os.
Du skal kontakte faglig leder, Ninna Breum, mobil 40 10 61 81, mail: ninbre@gladsaxe.dk
Information om Vadgård Skole se vores hjemmeside og Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Frist
Ansøgningsfrist er fredag den 23. februar kl. 12.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SFO Vadgård, Kong Hans Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981053