BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder fortsat efter den helt rigtige kollega der ønsker at blive en del af et spændende og udviklende specialpædagogisk fagligt miljø og som ser sig selv i et virkelig godt kollegafællesskab.
Grønnemose skoles gruppeordning er et skoletilbud med egen SFO og klub for 90 børn på 0.-9. klassetrin. Gruppeordningen retter sig mod børn der har en autismediagnose. Mange af børnene har desuden tillægsdiagnoser, herunder ADHD, angst og OCD.
Klasserne i gruppeordningen rummer ca. 6-10 elever. Til hver klasse er der knyttet et fast medarbejderteam bestående af pædagoger og lærere der arbejder tæt sammen om at skabe trygge og inspirerende skoledage.
Gruppeordningens børn har brug for voksne der møder dem med tålmodighed og forståelse for deres særlige behov og udfordringer. Vi arbejder bevidst med en konflikt- og stressnedsættende pædagogisk tilgang, hvor vi er sammen med børnene på en anerkendende, rolig og løsningsorienteret måde
Vi er optagede af at sikre hver enkelt barn deltagelsesmuligheder i meningsfulde fællesskaber.
Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle børnenes forudsætninger for at indgå i samspil og kommunikation med andre, og støtter aktivt børnene i at være i relationer og aktiviteter med deres kammerater.
Vi er altid nysgerrige efter at forstå børnenes udspil bedre, og samarbejder tæt med PPR om hele tiden at udvikle vores pædagogiske afsæt og tilgange til børnene. Vores samarbejde med PPR foregår ved vejledning, observationer og møder i hverdagen. Derudover har alle medarbejderteams regelmæssig supervision med PPR-psykolog.
Pædagoger i gruppeordningen bidrager til hele børnenes skoledag inklusive børnenes fritidstilbud i SFO eller klub.
Vi søger en til to pædagoger 37 timer pr uge. Pædagogerne i gruppeordningen arbejder i en årsnorm. Pædagogernes arbejdstid er sammensat af timer med børn i skole og SFO eller klub (i gennemsnit ca. 25 timer pr. uge). Den øvrige tid er forbeholdt møder og tid til forberedelse.
Vi søger en kollega der
- Er uddannet pædagog
- Værdsætter at være en del af et professionelt læringsmiljø med et tæt og forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere
- Ser potentialet i et nært og afstemt forældresamarbejde, som en forudsætning for at barnet udvikler sig bedst muligt.
- Er robust og energisk og med et roligt temperament.
- Gerne har specialpædagogisk erfaring indenfor autismeområdet, og har viden om tilgange til og tilrettelæggelse af forudsigelige, visuelle og strukturerede læringsforløb.
- Er kreative i deres måde at tilgå elever, der til tider har brug for alternative måder at lære på.
- Arbejder anerkendende med afsæt i principperne for Low arousal.
- Kender til og anerkender betydningen af relationsarbejde i et professionelt perspektiv.
- Er i stand til at beskrive børnenes udvikling og udfordringer samt mål og progression, både skriftligt og mundtligt, i forbindelse med fx revisitationsmøder, statusrapporter og netværksmøder.
- Er indstillet på at sætte alle sine kompetencer i spil.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. december 2023.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mette Brix Curtis på telefon 92 43 50 70 eller skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31.
Ansøgningsfrist
Mandag den 23. oktober 2023.
Grønnemose Skole er placeret i hjertet af Høje Gladsaxe og ligger lige ud til smukke, grønne områder, som vi ofte anvender i elevernes læringsforløb. Se vores introfilm og læs mere om vores skole her.
På Grønnemose Skole går der ca. 825 elever, hvoraf 90 er visiteret til vores gruppeordning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Grønnemose skole, Skolesvinget, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923596