BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ung i Gladsaxe søger uddannet pædagog 30-37 timer ugentligt
Har du mod på at arbejde i et udviklingsorienteret pædagogisk miljø, i samarbejde med mange forskellige faggrupper, har vi stillingen til dig.
Ung i Gladsaxe arbejder med afsæt i en fællesskabende og deltagelsesorienteret pædagogik, hvor omdrejningspunktet er, at skabe dynamiske ungemiljøer, der med afsæt i unges interesser og behov giver trygge omgivelser og motiverer til aktiv deltagelse, engagement og ansvar.
Det er vores ambition, at være synlige ressourcepersoner for unge dér, hvor de er – ikke kun i eksisterende ungecaféer (Klub), men også i lokalområdet og byens rum.
Ung i Gladsaxe er brobygger mellem unge og folkeskole, ungdomsuddannelser, kommunale understøttende indsatser, forenings- og kulturliv samt private aktørers tilbud.
Med afsæt i et grundlæggende pædagogisk relationsarbejde, arbejder vi med, at være både bindeled og vejleder i de unges liv med fokus på i mindre grad, at lave aktiviteter for unge, til at lave aktiviteter med unge samt understøtte unges selvorganiserede aktiviteter.
Alle fuldtids medarbejdere i Ung i Gladsaxe bidrager med ’skoletimer’ i kommunens udskolingsklasser. Herigennem skabes vigtige relationer, der sikrer genkendelighed og sammenhæng i de unges hverdag.
Du skal have lyst til og mod på
- at byde ind med din faglighed i skolesamarbejdet med i op til 11 timer om ugen med den øvrige arbejdstid i ungecaféen
- at udvikle nyt sammen med unge
- at deltage i ture og koloni udenfor almindelig åbningstid
- at arbejde to aftener om ugen til klokken 22.
- at have en lørdags eller søndagsvagt ca. hver 5 uge
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelse
- kan sætte noget i gang ud fra de unges ønsker
- forstår at arbejde deltagelsesorienteret og at være en interessant voksen for unge
- er interesseret i tværgående, pædagogisk arbejde.
- deltager i aktiviteter både i og uden for skolen
- er i stand til at indgå i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- mestrer relationsarbejde med unge
- kan arbejde med målsætninger, der tager afsæt i den enkelte unges ressourcer og kompetencer
- kan holde humøret højt og skabe de rette rammer for unges trivsel, læring og engagement.
Vi tilbyder
- en dynamisk og alsidig arbejdsplads
- et tæt, kollegialt samarbejde
- en hverdag med medindflydelse og ansvar
Stillingens timetal ligger mellem 30 og 37 timer og aftenarbejde er en forudsætning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Blandt andet udløser aftentillægget 27.900 årligt
Ung i Gladsaxe er et samlet tilbud til unge (13-18+) i Gladsaxe. Vi arbejder i teams og i tæt samarbejde med skolens lærere i udskolingen.
Du er velkommen til at ringe til faglig leder/Souschef Henning Neerskov på mobil 30 52 93 05.
Læs mere her: UNiG , ungecafeer, Ung i Gladsaxe
Ansøgningsfrist
Fredag den 20 oktober 2023 kl. 12.00.
Vi afholder løbende samtaler.
Er du interesseret, send en ansøgning. Vi inviterer relevante ansøgere til samtale efterhånden, som vi modtager ansøgningerne.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UK Gladsaxe, Rybjerg Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920229