Pædagog til vuggestuen i Børnehuset Lygtemagerstien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Lygtemagerstien er en integreret institution beliggende i skønne omgivelser på Amager. Børnehuset består af tre vuggestuegrupper og to børnehavestuer. Vi søger lige nu en fuldtidspædagog til den ene vuggestuegruppe, hvor du vil være den ene pædagog ud af to. Derudover skal du arbejde sammen med en fast pædagogmedhjælper. Stuen er normeret til 12 børn.

Om formiddagen opdeles børnene i mindre grupper, hvor de tilbydes forskellige aktiviteter, der tager afsæt i børnenes interesser og kompetencer. En gang om ugen laver vi aktiviteter på tværs af stuerne, hvor vi fx samler de ældste, mellemste eller yngste. Vi afholder stuemøde en gang om ugen, hvor vi planlægger den kommende tid og udveksler idéer og faglige overvejelser med hinanden.

Børnehuset ligger i Remiseparken på Amager med låge fra legepladsen direkte ind til Bondegården, som er en bemandet legeplads med mindre dyrehold (heste, geder, kaniner og høns).

Vi er en del af Amager klynge E, som gennem flere år har bygget et godt samarbejde op på tværs af enhederne, hvor vi udveksler erfaringer, sparrer med hinanden, udarbejder visioner og afholder forskellige arrangementer for både børn og personale. Vi har et sprognetværk og et fagligt fyrtårnsnetværk.

Vi har for tiden et særligt fokus, at opbygge et stærkt sprogunderstøttende læringsmiljø, da sprog har en stor betydning for barnets udviklings- og deltagelsesmuligheder. Det er et mål, at alle medarbejdere i institutionen opnår et indgående kendskab til arbejdet med sprog. Vores leder er uddannet logopæd, hvilket giver mulighed for en intern 'efteruddannelse' og løbende arbejde med implementering af et sprogunderstøttende læringsmiljø. Senest har vi arbejdet med emnet 'et-to-flere sprog'.

Børn i udsatte positioner er et andet vigtigt emne, vi har særligt fokus på, da institutionen ligger i et udsat boligområde. Vi skelner mellem generelle og individuelle indsatser, idet vi anerkender vores vigtige funktion i arbejdet for at skabe lige udviklingsmuligheder. Vi samarbejder med forældre, dagtilbudssocialrådgiver og andre faggrupper. Emnet var på dagsordenen på vores seneste personaledag, hvor resultatet af dagen vil blive skrevet ind i bl.a. vores lokale læreplan.

Vi søger en pædagog, der

  • først og fremmest brænder for arbejdet med børn
  • kan lege, fjolle og kramme
  • kan trøste og møde barnet med det, barnet har brug for
  • fascineres af børnenes fantasi og optagethed, og som ønsker at være nysgerrig og eksperimenterende sammen med børnene
  • har lyst til at støtte op om et tæt samarbejde med forældre
  • har interesse i at lære nyt og som tør reflektere over egen praksis
  • ønsker at tage del i en faglig udvikling og ser kollegial sparring, som en ressource
  • ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab
  • er mødestabil
  • har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor der er en rar stemning og hvor vi kan grine sammen
Praktisk info
Hvis du er erfaren pædagog, nyuddannet eller først færdiguddannet til sommer, men synes, at opslaget lyder interessant, så send en ansøgning

Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen på Lygtemagerstien i København S. Vores åbningstid er kl. 06.30-17.00. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Ring til os på 2177 3869, hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme forbi til en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 5. juni 2023
Vi holder samtaler i uge 23.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192092&DepartmentId=19557&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836996

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet