Pædagoger og SOSU-assistent søges til botilbud for udviklingshæmmede - dag- og aftenvagter med weekend arbejde

dato

Vi søger to pædagoger og en social- og sundhedsassistent til blandet dag- og aftenvagter og med arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, der har lyst til at arbejde med borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Hvem er vi?
Botilbuddet Kellersvej 17-19 er for borgere med udviklingshæmning og andre funktions-nedsættelser. Det er en del af Gladsaxe Handicaptilbud. Botilbuddet består af to huse. Hvert hus rummer 13 borgere, der bor i egne lejligheder. Borgerne går i dagtilbud.

Vi arbejder med personcentreret omsorg og en anerkendende tilgang, hvor vi udvikler og vedligeholder borgernes trivsel, sundhed og sociale liv. Vi arbejder ud fra Low Arousal, hvor hverdagen med borgerne foregår på en rolig måde uden at være konfliktskabende- eller optrappende, og hvor borgernes selvbestemmelse er i højsædet.

Hvad indebærer stillingen?
Du vil indgå i et tværfagligt team af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og SOSU-assistenter.
Hverdagen for borgerne er tilrettelagt efter deres støttebehov, pædagogiske indsatsmål, sociale behov samt sundheds- og plejemæssige behov. Du skal være interesseret i at indgå i alle disse dele af borgernes liv.

Hvordan arbejder vi?

  • Du samarbejder med borgerne om at opretholde og udvikle deres hverdagsliv ud fra ovenstående kerneværdier og målsætninger.
  • Du indgår i et tværfagligt samarbejde med botilbuddets medarbejdere.
  • Du er med til at varetage borgernes sociale, sundhedsmæssige og plejemæssige behov.

Hvem er du?
  • Du har lyst til at arbejde med borgere med udviklingshæmning.
  • Du er energisk, omgængelig og kan skabe gode relationer til borgere og kolleger.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere.
  • Du medvirker til at efterleve den aftalte pædagogiske og sundhedsfaglige praksis, både i huset og for den enkelte borger.
  • Du er rolig, også i pressede situationer med travlhed og deadlines.
  • Du er stabil.

Ansættelsesforholdet
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse
1. januar 2026.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte daglig leder Tina Jonassen på mobil 28 40 04 97 eller mail tinjon@gladsaxe.dk.

Ansøgningsfrist
24. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a738c91-9306-41fa-8009-497409bcecda

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet