Pædagogisk udvikler til ungecafé i Gladsaxe kommune 30-37 timer ugentligt

dato

30-37 timer ugentligt.

Har du mod på at medvirke til den pædagogiske udvikling i vores Ungecafé, i samarbejde med mange forskellige faggrupper, så har vi stillingen til dig.

Ung i Gladsaxe arbejder med afsæt i en fællesskabende og deltagelsesorienteret pædagogik. Omdrejningspunktet er, at skabe dynamiske ungemiljøer, der med afsæt i unges interesser og behov giver trygge omgivelser og motiverer til aktiv deltagelse, engagement og ansvar.

Det er vores ambition, at være synlige ressourcepersoner for unge dér, hvor de er – ikke kun i eksisterende ungecaféer, men også i lokalområdet og byens rum.

Ung i Gladsaxe er brobygger mellem unge og folkeskole, ungdomsuddannelser, kommunale understøttende indsatser såsom SSP, familieafdelingen og ungeenheden.

Med afsæt i et grundlæggende pædagogisk relationsarbejde, arbejder vi med at lave aktiviteter for unge, til at lave aktiviteter med unge samt understøtte unges selvorganiserede aktiviteter.

Alle fuldtidsmedarbejdere i Ung i Gladsaxe indgår i samarbejde i kommunens udskolingsklasser. Herigennem skabes vigtige relationer, der sikrer genkendelighed og sammenhæng i de unges hverdag.

Du skal have lyst til og mod på

  • At bringe dig selv i spil og vise de unge hvad du brænder for.
  • At byde ind med din faglighed i skolesamarbejdet med i op til 11 timer om ugen med den øvrige arbejdstid i ungecaféen.
  • At have kontaktpersonsopgaver, for unge i målgruppen.
  • At deltage i SSP-samarbejdet
  • At udvikle nyt sammen med unge
  • At deltage i ture og koloni udenfor almindelig åbningstid
  • At arbejde i selvstyrende teams.
  • At være medvirkende til at udvikle kulturen i ungecaféen, i samspil med dine kollegaer.

Vi forventer, at du
  • Er kreativ og kan igangsætte aktiviteter i samspil med de unge.
  • Forstår at arbejde deltagelsesorienteret og at være en interessant voksen for unge.
  • Er interesseret i tværgående, pædagogisk arbejde.
  • Deltager i aktiviteter, i og uden for både klub og skole.
  • Er i stand til at indgå i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan holde humøret højt og skabe de rette rammer for unges trivsel, læring og engagement.
  • Arbejder to aftener om ugen til klokken 22.
  • Har en lørdags- eller søndagsvagt ca. hver 4 uge.
  • Har en uddannelse som er relevant for at kunne varetage opgaven.

Vi tilbyder
  • En dynamisk og alsidig arbejdsplads, hvor der er plads til dine idéer og visioner.
  • Et tæt, kollegialt samarbejde på tværs af faggrupper.
  • En hverdag med medindflydelse på og ansvar for indhold i eget arbejde.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø. Vi arbejder efter en årsnorm, hvor du i samarbejde med din faglige leder, har indflydelse på hvordan din hverdag skal se ud.
  • En fantastisk ungecafé med fede muligheder inden- og udendørs.

Stillingernes timetal ligger mellem 30 og 37 timer og skole, aftenarbejde og weekend arbejde er en forudsætning.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ung i Gladsaxe er et samlet tilbud til unge (13-18+) i Gladsaxe. Vi arbejder i selvledende teams og i tæt samarbejde med skolens lærere i udskolingen.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til faglig leder Jannie Møgelgaard på mobil 24 96 36 12.

Læs mere her – UNiG - Ung i Gladsaxe

Ansøgningsfrist
21. marts 2025 kl. 12.00.

Vi afholder løbende samtaler.

Er du interesseret, så send en ansøgning. Vi inviterer relevante ansøgere til samtale efterhånden, som vi modtager ansøgningerne.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UK Gladsaxe, Rybjerg Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b72cc7b2-ad6b-43b6-9ff5-43ad8107c2f1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet