BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter. Stillingen er et barselsvikariat i vores vuggestue med børn i alderen 2-3 år.
Vi søger en kollega, som kan arbejde struktureret og kan støtte op om pædagogernes arbejde med børnegrupperne. Vi arbejder teamorganiseret, så vi forventer, at du kan arbejde i alle grupper efter behov.
Børnehuset Stjernen, beliggende på Kong Hans Allé 43 i Søborg, er et børnehus med ca. 65 fantastiske børn i alderen 0-6 år, tilfredse engagerede forældre og fagligt kompetente medarbejdere, der er stolte af deres arbejde og samtidig er nysgerrige på egen og andres praksis.
Vi arbejder desuden målrettet med at være i tæt samarbejde med forældrene, arbejder med fælles ansvar for børnenes læring og dannelse, både i børnehuset og i hjemmet.
Læs mere på Stjernens hjemmeside.
Vi forventer, at du
- Kan lide at være ude i alt slags vejr og kan sætte aktiviteter i gang
- Kan arbejde hos alle aldersgrupper i hele huset efter behov
- Er afklaret med at skulle arbejde i et børnehus med DAP
- Kan arbejde selvstændigt - og samtidig være en del af et teamsamarbejde
- Er mødestabil og har overblik.
Vi tilbyder
- En stabil og velfungerende personalegruppe
- Et børnehus, hvor der arbejdes målrettet med DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik)
- Kollegaer med høj faglighed
- En teamorganiseret praksis
- En udviklende og lærerig arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.
For flere uddybende oplysninger
om stillingen, står børnehusleder Camilla Petersen til rådighed på telefon 39 66 24 46.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket senest 8. december 2023.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stjernen, Kong Hans Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945231