Naturinteresseret og nærværende medhjælpere/Pædagogiske assistenter søges til Børnehuset Højmarksvej.
Vi søger pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til midlertidige stillinger i vuggestuen og børnehaven, da vi har medarbejdere, der skal på orlov. Det er med opstart i løbet af august, og med forskellige udløb på ansættelsen. En stilling er frem til midt april 2026, og en stilling er frem til slut maj 2026
Vi har gode rammer med masser af plads både inde og ude. Vi har naturprofil, og bruger derfor naturen som læringsrum i alle børnegrupper.
I Højmarksvej lægger vi stor vægt på at have en høj faglighed, indgå i forpligtende fællesskaber og have et godt arbejdsmiljø. Vi har et højtkvalitetsdagtilbud, hvor der er fokus på, at børn skal lære at lære, trives og tilbydes de bedste udviklingsmuligheder. Der er et tæt samarbejde mellem leder og medarbejdere på tværs af afdeling og grupper.
Børnehuset Højmarksvej er en del af Område Grønnemose bestående af 8 børnehuse, som ligger geografisk tæt på hinanden, med forskellige størrelser og fysiske rammer.
Vi har følgende forventninger til dig:
- At du kan tage initiativ til at igangsætte aktiviteter for en gruppe børn
- At du er deltagende i børnenes egne lege og aktiviteter
- At du deltager i de daglige praktiske opgaver
- At du kan være med til at dokumentere hverdagen
- At du har en begyndende interesse for børns leg, læring og udvikling
- At du er god til at skabe kontakt til store som små
- At du er fleksibel, og har et positivt livssyn
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om Ny løn.
Yderligere oplysninger
I øvrigt kan du hente flere oplysninger på vores hjemmeside:https://glx-hojmarksvej.aula.dk/
Frist
Ansøgningsfrist er fredag 15. august 2025, kl. 10.00.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Højmarksvej, Højmarksvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/243a6eca-4672-49b8-a28b-3b228c251144