Personlig assistent til direktionen hos Artelia med fokus på strategisk ledelsesstøtte og koordinering

dato

Er du en stærk koordinator, der trives i et professionelt miljø med høj kompleksitet og skiftende prioriteter?

Har du blik for både struktur, kvalitet og fremdrift – og motiveres du af at arbejde tæt på ledelsen?
Så kan rollen som PA til Direktionen i Artelia være det næste skridt for dig.

I denne rolle arbejder du tæt sammen med CEO og Direktionen og fungerer som et centralt administrativt og koordinerende omdrejningspunkt. Du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen, både nationalt og internationalt, og spiller en vigtig rolle i understøttelsen af bestyrelsen samt den nordiske og danske ledergruppe.

Du har et fleksibelt mindset, arbejder struktureret og evner at navigere i et miljø, hvor få dage er ens. Med din proaktive tilgang, stærke dømmekraft og veludviklede problemløsningsevner er du med til at sikre overblik, kvalitet og rettidig fremdrift.

Rollen spænder over to hovedområder:

Strategisk og ledelsesunderstøttende opgaver

  • Sikre at beslutningsgrundlag, præsentationer og analyser til diverse ledelsesfora er klar og afstemt
  • Strukturere og koordinere CEO’s forberedelse til både interne og eksterne møder
  • Oversætte ledelsesdrøftelser og -beslutninger til konkrete handlinger samt afstemme disse med diverse stakeholders
  • Sikre fremdrift i besluttede initiativer og koordinere tværgående projekter med tydelige tidslinjer
  • Vedligeholde governance‑disciplin, deadlines og årshjul.

PA‑ og administrativt rettede opgaver

  • Kalenderstyring, koordinering og planlægning for CEO og Direktion
  • Rejseplanlægning, booking og indrapportering
  • Mødestruktur: Indkaldelse, agenda samt referat
  • Kvalitetssikring af præsentationer, formalisering af dokumenter og generel bred kommunikation på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en tilsvarende PA- eller ledelsesunderstøttende rolle – gerne med reference til CEO
  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau, kombineret med solid praktisk erfaring
  • Trives i et professionelt miljø med komplekse problemstillinger og arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har stærke analytiske evner, er sprogligt sikker og har sans for detaljen
  • Er proaktiv, kvalitetsbevidst og god til at prioritere og bevare overblikket
  • Behersker dansk og engelsk flydende. Har du kendskab til de øvrige nordiske sprog, er dette en fordel.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/176eccce-08b5-44ee-ab82-6021d76daa98

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet