Pladsmedarbejder til ny genbrugsstation i Gladsaxe med fokus på miljø og borgerdialog

dato

Bliv en del af den grønne omstilling som pladsmedarbejder på Gladsaxe Kommunes nye genbrugsstation
Gladsaxe Kommune har et stærkt fokus på den grønne omstilling og høje ambitioner inden for miljøområdet. Vi har derfor etableret en ny, brugervenlig genbrugsstation, der skal fungere som et samlingspunkt for borgerne og fremme deres deltagelse i den grønne omstilling. En af vores kollegaer går på pension, og vi søger derfor en ny pladsmedarbejder til vores genbrugsstation.

Arbejdsopgaver og ansvar
Som pladsmedarbejder vil du spille en central rolle i at vejlede brugerne i korrekt affaldssortering til genanvendelse og direkte genbrug. Der lægges vægt på, at du har gode kommunikationsevner og kan interagere professionelt og konstruktivt med mange forskellige mennesker. Du vil også være ansvarlig for oprydning på pladsen og håndtering af farligt affald og maskiner.

Derudover vil du formidle viden om affaldssortering, genanvendelse og direkte genbrug til skoleklasser og andre besøgsgrupper.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt team, hvor du har frihed til at planlægge din arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger. Vi værdsætter en kultur præget af venlighed og hjælpsomhed over for borgerne samt en uformel og humoristisk omgangstone blandt kollegaerne.

Primære opgaver

  • Vejledning og servicering af brugerne – både private og erhverv
  • Sikre god kommunikation med alle brugere
  • Renholdelse af pladsen
  • Opsyn med lokalet for direkte genbrug
  • Formidling til skoleklasser og andre grupper
  • Kørsel med maskiner, inkl. truck (truckkørekort er en fordel, men ikke et krav)

Kvalifikationer
  • Erfaring med kundebetjening og en positiv indstilling til dette
  • Evne til at arbejde i et tæt team
  • IT-kundskaber på brugerniveau
  • Kørekort kategori B

Personlige egenskaber
  • Ansvarsbevidst
  • Venlig og imødekommende
  • Serviceminded

Løn og ansættelsesvilkår
Gladsaxe Kommune er dedikeret til at servicere vores borgere og erhvervsliv. Genbrugsstationen er derfor åben alle dage fra kl. 9.00-18.00, undtagen 1. januar, 1. maj, 5. juni samt 24., 25., 26. og 31. december.

Du vil indgå i en vagtturnus fra torsdag til torsdag hver anden uge, med arbejdstid fra kl. 9.00-18.00.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025.

Arbejdsstedet er Gladsaxe genbrugsstation, Turbinevej 10, 2860 Søborg.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem 3F og KL.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen, kontakt driftsleder Amanda Fabricius på mobil 20 52 16 97.

Ansøgningsfrist
15. juni 2025.
Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 25/26, og eventuelt en anden samtalerunde i uge 26.
Samtalerne afholdes på Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling, Turbinevej 12, 2860 Søborg.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Driftsafdelingen, Turbinevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/594d5320-8677-44a1-b604-b4f90df0304e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet