BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at opnå nye og højt specialiserede karkirurgiske kompetencer inden for et bestemt område? Har du lyst til at arbejde på en af Europas største karkirurgiske afdelinger, hvor vi har mulighed for at tilbyde patienterne alle former for behandling?
Er du speciallæge i karkirurgi og ønsker nye udfordringer – enten for en periode eller permanent - så tilbyder Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet en spændende stilling som afdelingslæge evt. overlæge hvis kvalifikationer hertil besiddes, idet vi udvider da vi får nye operationsstuer.
Som speciallæge er dit arbejde fordelt imellem operationer (åbne som endovaskulært), ambulatorium og døgnvagter hvor du er på tilkald. Vi vil arbejde på at du udvikler dine færdigheder, og vil i videst muligt omfang bidrage til din personlige udvikling, herunder tage hensyn til dine interesser, ønsker og kompetence: åben kirurgi, endovaskulær kirurgi, arteriel, venøst, aneurismer, PAD, AVF, ultralyd mm.
Vores afdeling er kendetegnet ved et helt unikt teamsamarbejde mellem vores læger og de cirka 80 sygeplejersker, hvoraf mange er specialuddannet til at deltage i ultralydsundersøgelser og endovaskulær behandling på vore egne stuer. Du bliver del af et højt specialiseret team, der består af 2 professorer, 13 overlæger, 6 afdelingslæger og 10 reservelæger.
Har du lyst til at forske og forme fremtidens behandling
Forskning og innovation er bærende for afdelingens vision om dynamisk udvikling og tilpasning. Vi er særligt stærke i klinisk forskning, med fokus på diagnostik og behandlingsmetoder af karkirurgiske patienter, samt forskning i evidensbaseret uddannelse af læger og sygeplejersker. Desuden er den translationelle forskning et område i vækst. Såvel uddannelses læger som speciallæger deltager i forskningen, og hvis du ønsker det, vil der være mulighed for deltagelse eller opstart af egne projekter under grundig supervison af afdelingens team af erfarne seniorforskere. Vores forskningsenhed ledes af 2 professorer og består af forskningskoordinatorer, projektsygeplejeske, 6 PhD studerende og flere forskningsaktive medicinstuderende. Læse mere her: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hjerte/karkirurgi/forskning/Sider/Karkirurgisk-Forskningsenhed.aspx
Det laver vi:
- Vi tilbyder aneurismatisk og aterosklerotisk behandling af aortasygdom.
- Endovaskulært behandler vi fra aorta ascendens med ”custom made device’s” ned igennem aorta til iliaca.
- Perifert behandler vi åbent kirurgisk med trombendarterektomier og bypass til endovaskulært centralt, femoralt og cruralt.
- Kan en modalitet ikke løse opgaven, forsøges hybride løsninger.
- Carotis- og accesskirurgi samt endovaskulær behandling af dyb venøs trombose er også centrale dele af de behandlinger, afdelingen tilbyder.
Om afdelingen:
Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet, omfatter afdelingen på Rigshospitalet og på Gentofte Hospital.
15.000 patienter ses årligt i vores ambulatorium, og vi behandler 1.500 patienter med en arteriel kirurgisk intervention. Patienterne passer vi på vores egen sengeafdeling med 32 senge. Dagligt afvikler afdelingen aktivitet på en hybridstue, to åbne operationsstuer, en endovaskulær stue samt adgang til behandling ved røntgen afdelingen. Afdelingen er i gang med at opføre to nye hybridstuer med bl.a. FORC-teknologi som forventes taget i brug indenfor det næste år.
Om stillingen:
Som speciallæge vil du blive ansat som afdelingslæge eller speciallæge afhængig af dine kvalifikationer. Du skal som afdelingslæge indgå i bagvagtslaget, der for tiden har 8-skiftet rådighedstjeneste fra hjemmet efter normal arbejdstid. Som overlæge vil du indgår i overlæge-vagterne, der for tiden har 5 vagter om måneden afhængig af antallet af læger under uddannelse. Når Region Hovedstadens hospitalsplan revideres, kan der ske ændringer i ansættelsesformen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Nikolaj Eldrup på telefon: +45 30 47 41 89.
Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 7. august 2023.
Stillingen søges via link på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250207&DepartmentId=21926&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854538