Praktisk pædagogisk støtte søges til engageret skolemiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en praktisk pædagogisk støtte 30 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller snarest herefter.

Hverdagen og undervisningen på Gladsaxe Skole bygger på værdierne; ordentlighed, tryghed, engagement og nysgerrighed, fordi vores elever skal opleve fællesskab og medborgerskab igennem udvikling og faglighed.

På Gladsaxe Skole arbejder vi for at skabe livsduelige børn til en ukendt fremtid, og vi er optagede af at skabe en meningsfuld fleksibel hverdag for alle børn. På Gladsaxe skole arbejder vi med fællesskabet som det bærende princip og styrker børnenes evne til at indgå i gode fællesskaber.

Vi er en skole med knap 800 elever. Som praktisk pædagogisk støtte bliver du ansvarlig for enkelte elever, som skal have praktisk og pædagogisk hjælp. Det er børn som kan have et fysisk handicap eller sygdom og derfor har behov for støtte i løbet af skole og SFO/Klub tiden.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger omkring børnene.

Vi forventer, at du møder børnene i et professionelt ressourcesyn; alle børn har potentialer. Du er uddannet pædagog eller har erfaring med pædagogisk arbejde, du tager initiativ og handler aktivt og kompetent ind i den pædagogiske opgave. Du er ambitiøs, energisk og engageret, og du skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer, en nærværende ledelse og mange muligheder for medindflydelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte faglig leder Martin Børger telefon 20 45 56 15

Ansøgningsfristen er søndag 25. august 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Ansøgningen sendes via link.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Skole, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095846

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet