Procesorienteret Payroll Specialist til én af Danmarks mest kompetente lønafdelinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfrist: 13. oktober 2023

 

Har du solid erfaring med hele lønkørselsprocessen? Brænder du for at optimere og dokumentere lønprocesser? Og har du lyst til at medvirke til den fortsatte digitalisering af vores Payroll afdeling? Så er du måske vores nye kollega til Payroll, hvor vi udover korrekt lønkørsel brænder for at være gode og hjælpsomme kolleger. 

 

Høj faglighed og præcision 

Vi søger en Payroll Specialist til vores lønafdeling, som består af ca. 20 kollegaer på vores danske hovedkontor i Søborg. Du vil få et tæt samarbejde med dygtige kollegaer, som arbejder for at sikre korrekt og rettidig løn til vores cirka 6000 medarbejdere. 
Du vil bla. varetage følgende opgaver: 

  • Deltage i lønkørsel, herunder håndtere fejl og medvirke til efterbehandling af data
  • Udarbejdelse af kontroller, både ifm med lønkørsel men også løbende
  • Udarbejdelse og dokumentation af processer, vejledninger og værktøjer
  • Bidrage med ideer til optimering af lønprocesser og test og nye udvalgte processer og værktøjer
  • Erfaring med at arbejde med både funktionærer og overenskomstansatte medarbejdere
  • Afstemning af E-indkomst 
  • Vedligeholdelse af medarbejder stamdata 


Du har en bred kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. vores medarbejdere og ledere i driften, kolleger i People & Culture, Finance og Employee Relation, diverse myndigheder og så videre. 
Der er stor afveksling i opgaverne, og du vil arbejde med et stort antal overenskomster og lokalaftaler.


Vi arbejder målrettet på en større grad af IT-understøttelse og automatisering af vores arbejdsgange og sagsbehandling i lønafdelingen. Med afsæt i din faglige viden, erfaring og nysgerrighed får du god mulighed for at byde ind med input og løsningsforslag.  

 

Hvem er du? 

Du har solid erfaring med Payroll, med at arbejde med forskellige overenskomster og med den faktiske lønkørsel. Du har flair for lønsystemer, og har sikkert arbejdet med flere forskellige systemer - vi bruger Azets lønsystem, så erfaring hermed er en fordel. Derudover arbejder du struktureret og fokuseret, så vi sikrer en korrekt lønudbetaling, selv om vi har mange bolde i luften. 

  • Flere års erfaring med lønadministration/lønkørsel og kender derfor de dybdegående processer og procedurer.
  • Er i stand til og har erfaring med at læse og forstå forskellige overenskomster og anvende dem i praksis.
  • Venlig, imødekommende og har en professionel tilgang til at håndtere henvendelser fra medarbejdere, ledere og diverse samarbejdspartnere.
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidigt og prioriterer dine arbejdsopgaver effektivt.
  • Du arbejder metodisk og struktureret med høj opmærksomhed på detaljer for at sikre korrekt behandling af lønrelaterede opgaver.
  • Du taler og skriver flydende dansk, og har erfaring med at arbejde på engelsk.

 

Som Payroll Specialist bliver du en del af et stærkt team, der har god tradition for at hjælpe hinanden. Det er derfor vigtigt for os at have en åben og positiv tilgang til opgaverne, både de planlagte og de uventede opgaver. 

Du er Teamplayer med stort T, sætter en ære i at yde en god service og trives i en uformel kultur med plads til humor og et godt grin. 

 

Vi tilbyder: 

ISS er en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – et sted hvor du kan ”Be who you are, Become what you want, and Be part of something bigger”. 


Vi tilbyder dig en spændende rolle, hvor du har mulighed for at arbejde i en af Danmarks største Payroll afdelinger, og hvor der er god mulighed for faglig udvikling, i samarbejde med søde og hjælpsomme kollegaer. Vores kultur er præget af høj faglighed og en uformel hverdag med humor, åbenhed og plads til et godt grin.


Lønpakken indeholder pensionsordning, sygesikring og andre fordele. Derudover får du forskellige personalegoder, såsom rabatordninger, mulighed for at booke feriehuse i Danmark og udlandet, attraktive kontorfaciliteter og et godt socialt netværk.

 

Lyder det som noget for dig? 

Indsend dit CV, motiveret ansøgning og andre relevante dokumetner via linket 'Ansøg nu' hurtigst muligt og senest den 13. oktober 2023. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag frem for i morgen – det kan være dig, vi leder efter.


Vi stræber efter at afvikle en inkluderende og retfærdig rekrutteringsproces og lige muligheder for alle kandidater. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Leegaard Kestey, Payroll Operations & Support teamlead på +45 41 46 40 40.


dk.issworld.com
#APlacetoBeYou

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913673

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet