Psykolog til Psykologisk Ungerådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for unges psykiske trivsel, så kan du være den psykolog vi søger til ’Psykologisk Ungerådgivning’ tilknyttet Ungeenheden i Gladsaxe Kommune. Vi har et ledigt barselvikariat fra 1. august.

Om jobbet
Formålet med indsatsen er at øge den mentale trivsel blandt unge i alderen 15 til 30 år i Gladsaxe Kommune, herunder at hjælpe de unge, som befinder sig i psykisk mistrivsel – enten via kortere samtaleforløb eller vejvisning i form af brobygning til relevante tilbud og/eller behandling.

Psykologisk Ungerådgivning er et tilbud rettet mod unge, der søger hjælp, hvor der tilbydes støttende og rådgivende samtaler i kortere forløb. Problematikkerne, som de unge henvender sig med, kan variere fra almenpsykologiske problemstillinger, familiemæssige udfordringer til psykiatriske symptomer. I vores rådgivning har vi løbende fokus på at få den unge visiteret videre til rette det rette tilbud, som bedst matcher deres behov – dette kan ske i tæt samarbejde med netværket omkring den unge som; familie, kontaktpersoner, vejledere, ungerådgivere og/ eller sagsbehandlere. Du skal derfor være indstillet på at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring den unge.

Din rolle er også at sparre med fagpersoner om rette indsats for de unge f.eks. i forhold til visitering til udredning, behandling og/ eller brobyggende samtaleforløb hos dig.

Aktuelt er der en psykolog i vores tilbud og du vil blive den anden.

Din profil
Vi søger en psykolog, der:

  • Brænder for samtaler med unge i alderen 15 til 30 år med mangeartede psykologiske problemstillinger og forskellige grader af psykisk mistrivsel
  • Er fagligt metodestærk, gerne med terapeutisk erfaring, evt erfaring fra psykiatrien
  • Evner at arbejde målrettet, struktureret og afgrænset - idet vores kerneopgave er kortere forløb
  • Har lyst til at være en del af Ungeenheden, hvor vi arbejder tværfagligt med den unge i centrum og derfor ønsker at indgå i et kollegialt fællesskab, hvor
  • tværfaglighed og løbende sparring er bærende for indsatsen
  • Har blik for at indsatsen indgår i et samspil med det øvrige landskab af kommunale, regionale og frivillige tilbud
  • Både kan arbejde selvstændigt i en hverdag med samtaler med unge, forældre og relevante fagpersoner, men samtidig er indstillet på at bidrage og løfte sammen i teamet med tilbuddets anden psykolog
  • Trives med skriftligt arbejde som supplement til samtaleforløb og tværkollegial Sparring

Vi tilbyder dig
  • Fagligt udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du også har mulighed for at præge og medudvikle tilbuddet
  • Fokus på høj faglighed
  • Fleksibilitet ift. planlægningen af din kalender
  • Kompetente og engagerede kolleger, hvor det tætte samarbejde prioriteres
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø
  • Supervisionsmuligheder
  • Højt til loftet og let til grin

Du bliver en del af Ungeenheden
I Ungeenheden er der i alt 80 medarbejdere og enheden er placeret i Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe Kommune. Vi arbejder med unge ud fra et fælles mål om at hjælpe dem i uddannelse eller arbejde og støtte dem i at leve et selvstændigt liv.
Beskæftigelses- og Socialafdelingen arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og har fokus på borgerinddragelse. Vi er ambitiøse og optagede af, hvordan vi hele tiden kan blive bedre til gavn for borgerne. Vi arbejder på tværs af faggrupper og teams internt i Ungeenheden og i hele Beskæftigelses- og Socialafdelingen.
Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA, og de gælder i hele afdelingen, uanset hvor du er ansat. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kommer til at arbejde på Ungeenhedens to lokationer; Ungehuset på Valdemars Allé 81C og Ungeenheden på Gladsaxevej 378.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte psykolog Julie på telefon 24 91 78 41 eller leder af Ungeenheden Anne Madsen telefon 20 58 77 94

Ansøgningsfrist
2. juni 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 7. juni 2024.

Forventet ansættelse i vikariatet fra 1. august 2024 til 30. juni 2025

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet