Rådgiver til Sikkerhedsplansteam i Familieafdelingen (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børn og ungerådgiver til Sikkerhedsplansteam i Gladsaxe Familieafdeling (genopslag)
Familieafdelingen søger en erfaren børne og ungerådgiver med socialrådgiver eller socialformidlerbaggrund med tiltrædelse den 1. juli eller efter aftale. Du må gerne have erfaring fra arbejdet med Sikkerhedsplaner, men helt sikkert lyst og mod på at gå ind i arbejdet. Sikkerhedsplanteamet består af på 6 medarbejdere og en teamleder. Der arbejdes helt tæt i makkerskaber, og der er i teamet en høj grad af faglighed, erfaring, nysgerrighed og rigtigt godt humør.

Sikkerhedsplansarbejdet
Sikkerhedsplansindsatsen er en intensiv støttende indsats efter Barnets Lov § 32, hvor der arbejdes med børn, unge og familier, hvor situationen omkring barnet/den unge er så usikker, at der kan være risiko for mere indgribende indsatser. Som medarbejder i et sikkerhedsplansteam samarbejder man tæt sammen i makkerskaber, og med familien og familiens netværk om at finde løsninger, som kan skabe akut sikkerhed for børnene og på længere sigt stabile forhold for familien. Målet er, at indsatsen kan være med til at forebygge en anbringelse eller sikre en god hjemgivelse af anbragte børn til trygge rammer. Vi arbejder metodeorienteret med Sikkerhedsplaner, SOS og FIT.

Sikkerhedsplansteamet består af 2 børne og ungerådgivere, 3 Sikkerhedsplankonsulenter og en Netværkskonsulent. Når man er ansat i Sikkerhedsplansteamet er der både en klar rollefordeling, men der også høj grad af fleksibilitet i rollerne og opgaveløsningen. Makkerskaber tilrettelægges med udgangspunkt i, hvad opgaverne kalder på, og hvilke kompetencer der er til rådighed.

Stillingen er på 37 timer, og med fleksibel arbejdstid, så du kan stå til rådighed for akut opståede situationer eller der hvor familierne har tid til at mødes med os, som kan være uden for almindelig arbejdstid på hverdage, og efter gældende arbejdstidsaftale.

Sikkerhedsplansteamet varetager væsentligt færre familier pr. medarbejder, for netop at give muligheden for at være helt tæt på og intensivt til stede i samarbejdet med familierne. Ambitionen er, at familien er indskrevet fra 6 til 12 måneder inden de enten er klar til at stå på egne ben eller overgår til en mindre indgribende indsats.

Deltagelsesmuligheder for alle
Familieafdelingen er forankret i Familie og rådgivning, som er i gang med en større omstilling under titlen ”Deltagelsesmuligheder for alle”. I denne omstilling arbejder vi tæt sammen med PPR, vores udførere, daginstitutioner, skoler og fritidstilbud for at fastholde udsatte børn og unge i deres almenmiljøer og for at give så mange som muligt de bedste muligheder for at blive sammen med deres venner, klassekammerater, netværk og familie. Og sammen med familiens netværks tilrettelægger vi forløbet, så både børnene og deres forældre har oplevelsen af, at der er relationer helt tæt omkring dem og som støtter og hjælper til i de vanskelige situationer familierne kan stå i.

Hvem er du?
Som myndighedsrådgiver i et Sikkerhedsplansteam vil du stå i en hverdag, der stiller krav til høj faglighed og din evne til selv at koordinere og planlægge arbejdet. Du skal både kunne varetage myndighedsrollen med de krav, der er til dokumentation, gældende lovgivning og processer i sagsforløb – samtidig med, at du har stærke relationelle kompetencer og kommunikationsevner. Du skal kunne skabe udvikling på baggrund af familiernes præmisser og præferencer, samt møde dem hvor de er, og når behovet er der. Familierne vi møder er ofte ramt af komplekse problemstillinger, hvorfor du skal kunne arbejde med en helhedsorienteret tilgang som rummer viden om f.eks. vold og overgreb, alvorligt misbrug, social kontrol, udviklingsstadier hos børn, diagnoser, fattigdom, skoleproblematikker eller andre faktorer der gør sig gældende i social udsathed og sårbarhed i familierne.

Du har derfor erfaring med at arbejde med børn, unge og familier i de allermest sårbare og udsatte positioner, og har erfaring med at inddrage netværket som en del af løsningerne i familierne. Du skal kunne balancere en tydelig myndighedsrolle samtidig med, at du skal kunne stille dig ydmygt og nysgerrigt i forhold til, at vi sammen finder og afprøver familiens egne løsninger.

Du skal kunne trives i en omskiftelig og til tider uforudsigelig hverdag, hvor der vil være frihed til at planlægge dit arbejde ud fra behovene i de forskellige familier. Du skal være indforstået med at dine opgaver også udføres uden for normal arbejdstid, i morgen og aftentimerne, og med udgangspunkt i hvor udfordringer skal løses.

Sikkerhedsplanteamet blev oprettet i oktober 2022, og er derfor en nyere indsats i Familieafdelingen, hvor der er løbende, er arbejdet med at udvikle indsatsen, metoden og teamsamarbejdet. Vi øver os stadig og anvender ekstern metodesupervision, så vi kan holde snuden i sporet, så du skal også kunne indgå i det udviklende arbejde.

Organisering
Familieafdelingen Gladsaxe består på nuværende tidspunkt af ca. 50 rådgivere – herunder et specialteam, en modtageteam, et anbringelsesteam og 6 ledere. Vi er en familieafdeling, der inden for det seneste år har været igennem en omorganisering, og har derfor en god blanding af nye og erfarne medarbejdere, men også en familieafdeling, hvor der i en travl hverdag både er plads til at være sociale og omsorgsfulde kollegaer. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt.

Det kan vi tilbyde dig

  • Løbende supervision på Sikkerhedsplaner
  • Fleksibel arbejdstid
  • Grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

Ansættelsesforløbet
Har du lyst til at vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Teamleder Nanna Groth telefon 21 16 56 24 eller Børne og ungerådgiver Elisabeth Hall Deleuran telefon 21 59 58 82.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist torsdag den 23. maj 2024.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. maj 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BKF Familie og Rådgivning, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038387

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet