Regnskabsmedarbejder til Gladsaxe Kommune med ansvar for økonomi og bogføring i voksenhandicapområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gladsaxe Kommune søger en engageret og kompetent regnskabsmedarbejder. I stillingen vil du både blive økonomipartner for kommunens forebyggelsescenter og midlertidige pladser, og ansvarlig for regnskabsopgaverne på vores voksenhandicapområdet mv. Stillingen giver god mulighed for at kombinere stærke økonomiske og regnskabsmæssige færdigheder med et tæt samarbejde med enhedernes budgetansvarlige ledere og dygtige kollegaer i teamet, og du vil få en central rolle i at understøtte den daglige drift.

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i Social- og Sundhedsforvaltningens stabsfunktion, hvor du vil gøre en mærkbar forskel for vores driftsenheder.
  • En arbejdsplads, hvor vi er optaget af faglig og personlig udvikling, og hvor arbejdet med udvikling af fælles løsninger og automatisering af arbejdsgange er i højsædet.

Økonomi og Styring består af godt 30 dygtige kolleger som, til gavn for borgerne i Gladsaxe Kommune, arbejder ambitiøst og engageret med forvaltningens økonomi- og regnskabsopgaver. Afdelingen er en del af den samlede stab for Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor vi også løser løn- og personaleopgaver samt IT- og udviklingsopgaver, og hvor vi er optaget af at samarbejde på tværs og levere en helhedsorienteret stabsunderstøttelse.

Kulturen i afdelingen er båret af høj social kapital og stor intern opbakning. Vi hjælper, støtter og udfordrer hinanden på faglighed og metode.
Vi er i gang med at tilpasse os en ny struktur, hvor økonomiopgaverne er samlet på rådhuset, og hvor vi i fællesskab skal videreudvikle og tilpasse vores arbejdsgange på økonomiområdet.

Arbejdsopgaver
I godt halvdelen af din arbejdstid vil du – sammen med et team af kollegaer – få ansvar for bogføring og opkrævning mv. for en gruppe driftsenheder. Du bliver en af ledernes nærmeste sparringspartnere i forhold til spørgsmål af regnskabsmæssig karakter, og du bliver en af driftsenhedernes vigtigste samarbejdspartnere i forvaltningen. Det gælder både for lederne og for de øvrige medarbejdere, som du skal samarbejde med om f.eks. registrering og opkrævning af beboerbetalinger, udlæg m.v. I den øvrige arbejdstid bliver du en af vores nøglemedarbejdere, med ansvar for bogføring på voksenhandicapområdet, samt bogføringer og opkrævning på udvalgte dele af ældreområdet.

Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for kommunaløkonomi og regnskabspraksis. Du færdes hjemmevant i Excel, og hvis du ikke allerede har kendskab til økonomisystemet Web ØS og omsorgssystemet Nexus, så glæder du dig til at få det.

Herudover har du
  • Interesse i og forståelse for de borgernære enheders drift og hverdag
  • Stærke kommunikative evner og er god til at opbygge relationer
  • Evnen til at bevare overblikket og samtidig have øje for detaljen
  • Erfaring med automatisering og et skarpt blik for og interesse i at udvikle og forbedre vores arbejdsmetoder med henblik på smarte og effektive løsninger
  • Evne til at arbejde selvstændigt og som en del af et team

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Dit primære arbejdssted vil være Gladsaxe Rådhus, tæt ved Buddinge Station, men med jævnlig tilstedeværelse i de driftsenheder, du understøtter.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller 1. november 2024.

For mere information
om stillingen, kontakt venligst Afdelingsleder Nicolai Stenbo Nielsen, mail: nisten@gladsaxe.dk / telefon 23 10 94 14 eller Teamleder i Regnskabsteamet Tina Lundholm Petersen, mail: tinpet@gladsaxe.dk / telefon 24 90 23 46.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist
20. september 2024

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110540

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet