Rengøringsfaglærer søges til faglærerstilling på serviceassistentuddannelsen på TEC – fast eller som timelærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for dit fag, og følger du med i rengøringsbranchens rivende udvikling og fremtidens behov for at være grøn og teknologisk stærk samtidig med at der skal være styr på de traditionelle teknikker? Har du lyst til at koble teoretisk viden sammen med det praktiske arbejde? Kan du forestille dig at skifte jobbet som fx rengøringsleder ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring? Kan du undervise på engelsk? Er du skarp på DS/INSTA 800 og evt. personcertificeret på niveau 4? Hvis ja, så er det dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af rengøringsteknikkere og serviceassistenter på TEC.



Velkommen indenfor hos TEC

TEC – Technical Education Copenhagen er en moderne skole, der udvikler og tilbyder uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov.

Rengøringsbranchen udvikler sig lynhurtigt, og flere og flere tager uddannelsen til især rengøringstekniker, og det er helt fantastisk. Det kan vi mærke på TEC, hvor vi har brug for kompetente og kvalificerede faglærere til serviceassistentuddannelsen, hvor vi ser ind i en fremtid, hvor der især vil være fokus på:

  • Teknologisk udvikling
  • Grøn omstilling
  • Høj faglig viden


Hvad tilbyder vi dig?

Du bliver en del af et stærkt fagteam med højt til loftet. Vi er ca. 15 undervisere, der alle deler ambitionen om at levere dygtige rengøringsteknikere og serviceassistenter til hele Region Hovedstaden.



Du vil få gode muligheder for deltagelse i den løbende udvikling af uddannelsen, og få en systematisk, kollegial sparring af din undervisning – både i opstart og på lang sigt. Derudover vil du få faglig og pædagogisk efteruddannelse i arbejdstiden.



Det er ikke et krav, at du har undervist før. Vi tager godt imod dig og sørger for, at du får en opstartsplan, som er skræddersyet til dig. Du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.



Hvem er du?

Du er fx rengøringsleder, uddannet serviceassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Du kan optræde med en naturlig autoritet og skabe respekt samtidig med at du er empatisk og rummer forskellighed. Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.



Herudover forventer vi, at:



  • Du har erfaring fra rengøringsbranchen og er en dygtig praktiker evt. uddannet førstehjælpsinstruktør
  • Du er fortrolig med brugen af IT og online-medier
  • Du har gode mundtlige og skriftlige kvalifikationer i dansk og engelsk og kan undervise på både dansk og engelsk
  • Du er gerne personcertificeret i DS/INSTA 800 niveau 4
  • Du trives sammen med mennesker og har en naturlig interesse i deres udvikling
  • Du kan være en god rollemodel samt er god til at skabe relationer
  • Du trives med at arbejde i team og med en varieret hverdag
  • Du er fleksibel i din indstilling til arbejdet, tager ansvar og værdsætter at samarbejde i team


Du skal have minimum 5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.



Løn og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår.



Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efteransættelsen.



Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, men der er også mulighed for at blive ansat som timelærer.



Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen i Gladsaxe (Tobaksvejen 19).

Adressen ligger tæt på offentlig transport og motorvej. På sigt vil letbanen også have stoppested tæt ved skolen. Hvis du er i bil, er der gode parkeringsmuligheder både på skolen og i et nærtliggende parkeringshus, hvor der er gratis parkering.



Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster. Ligesom der er etableret en række favorable medarbejderaftaler og foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid.





Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.



Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.



Søg via linket her på siden senest den 29. februar 2024.



Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.



Vi opfordrer til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder løbende samtaler i perioden.



Vi ser frem til at byde dig velkommen.



Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Maria Veha på 25 46 32 96 eller mvv@tec.dk.





Hvis du vil vide mere om TEC?

På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.



På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholderelever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.



Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEC Gladsaxe, Tobaksvejen, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994097

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet