BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
OMRÅDE BAGSVÆRD SØGER ENDNU EN RESSOURCEPÆDAGOG
Stillingen er ledig fra 1. december 2023 eller snarest derefter. Antal timer pr. uge efter aftale.
Da vores ene ressourcepædagog ud af 3, skifter job for at komme tættere på sit hjem, søger vi en erfaren og engageret pædagog, der sammen med vores nuværende ressourcepædagoger, vil løfte den specialpædagogiske opgave i område Bagsværd.
Ressourcepædagogerne styrker børnehusene i arbejdet med børn i udsatte positioner og understøtte de specialpædagogiske kompetencer. Som ressourcepædagog skal du derfor helt tæt på den daglige pædagogiske praksis og være med til at understøtte kvalitet og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Jobbet er alsidigt og kan bl.a. bestå af særlige indsatser til børnegrupper, sampraksis med det pædagogiske personale, rådgivning, vejledning, understøttelse til udvikling af læringsmiljøerne, observationer og støtte til konkrete børn.
Den samlede gruppe af ressourcepædagoger fra alle 9 områder i Gladsaxe udgør et fagligt netværk, med fælles kontor- og mødefaciliteter og faglig sparring på tværs.
Vi kan tilbyde
- en alsidig og fleksibel funktion i et veldrevet område og et tæt og åbent samarbejde med ledere og medarbejdere i børnehusene. Børnehusene i Gladsaxe arbejder med en fælles faglig ramme, som sikrer en høj kvalitet i husene og et tydeligt og struktureret arbejde med børnene, læs mere her.
- et tæt samarbejde og gensidig forpligtelse med PPR´s medarbejdere, hvor der vil være løbende sparring, supervision og vejledning på specialpædagogiske udfordringer og opgaver,
- et højt fagligt miljø, med gode muligheder for kompetenceudvikling, vidensdeling og erfaringsopsamling,
- et godt og positivt arbejdsmiljø, med gode kolleger og en kompetent ledelse
Vi ønsker, at du
- er pædagog, med erfaringer indenfor det specialpædagogiske felt. Gerne med efter- og/eller videreuddannelse og med lyst til at blive klogere og udvikle dine kompetencer,
- har erfaring med vejledning af kolleger og gerne med kendskab til voksenpædagogiske processer,
- kan arbejde i et gensidigt forpligtende, fællesskab med medarbejdere i børnehusene og med samarbejdspartnere i PPR,
- vil være med til at understøtte og udvikle de professionelle læringsfællesskaber,
- er robust og kan lide at arbejde med forskellige typer af opgaver,
- er åben, lyttende og kan stå ved dine oplevelser og observationer,
- er engageret, lyttende og byder selvstændigt ind på arbejdsopgaver
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For evtentuelt yderligere information så kontakt ressourcepædagog Pia Hallundbæk på mobil 21 47 56 91 eller Stine Kjær Hagedorn, områdeleder, på 23 20 47 47/stinha@gladsaxe.dk
Ansøgningsfrist er 20. november 2023 kl. 12.00. Bemærk ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. november 2023 i dagtimerne, så der skal du kunne deltage.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Områdekontor Kildebakken, Kildebakken, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933988