Sagsbehandler til Udviklings- og Planlægningsstabens Forligs- og Koncernsynkroniseringssektion – FA1.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle fremtidens Forsvar, trives du med forskelligartede opgaver ofte med korte terminer, og kan du håndtere komplekse sagsområder, der ofte når Forsvarets topledelse, så er jobbet som sagsbehandler i Forligs- og Koncernsynkroniseringssektionen (FA1) lige noget for dig.

Om os

Forligsafdelingen under Udviklings- og Planlægningsstaben bidrager til Forsvarets langsigtede udvikling. Konkret varetager Forligsafdelingen udviklingen af Forsvarets kapaciteter, udarbejdelse af militærfaglige oplæg til forsvarsforlig, politiske aftaler og bidrager til implementering af nye kapaciteter under Forsvarskommandoen, således at dette sker koordineret med øvrige styrelser under Forsvarsministeriet.
Du bliver en del af FA1, der overordnet koordinerer Forsvarskommandoens bidrag i rammen af forsvarsforlig og udarbejder Forsvarskommandoens militærfaglige oplæg bl.a. til besvarelse af politiske spørgsmål, strategisk rådgivning og til kommende forlig, samt bidrager til implementering af disse. Desuden bidrager sektionen til den langsigtede samordning af anlægs- og driftsplaner med de støttende styrelser, således at Forsvarets opgaver kan udføres på den længere horisont. Sektionen udfører opgaverne i tæt samarbejde med de øvrige dele af Forligsafdelingen, Styringsafdelingen og Strategiafdelingen i Udviklings- og Planlægningsstaben og inddrager øvrige styrelser, stabe, kommandoer og myndigheder for at kunne løse opgaverne efter forsvarschefens prioriteringer. Samtidig samarbejder sektionen med Forsvarsministeriets Departement. Sektionen har derfor en central rolle i Forsvarets fremtidige udvikling og i at støtte forsvarschefen med militærfaglige oplæg.
Sektionen understøtter Forsvarskommandoens ledelsesdrøftelser af forligsrelaterede emner. Opgaverne består dels i at udfærdige militærfaglige oplæg og implementeringsdirektiver, samt i at få samordnet materiel-, etablissements-, IT- og personelområdet, så det passer sammen med de opgaver og aktiviteter, som Forsvaret skal udføre i det lange perspektiv. Det medfører derfor også implementering og opfølgning/rapportering på politiske aftaler og forligsplaner således at resultater og forligsmål opnås.
Derudover udarbejder sektionen mødeoplæg, materiale og forberedelse til Forsvarets ledelse når disse omhandler eksempelvis forberedelse af forlig og politiske aftaler, herunder både om indeværende og kommende forlig.
Sektionen består af en chef og souschef, samt otte medarbejdere, både med civil og militær baggrund.
Sektionen er kendetegnet ved en række langsigtede planlægnings- og prioriteringsopgaver i rammen af Forsvaret, men også en evne til at rådgive, udvikle og levere korte og præcise svar på komplicerede problemstillinger i en dynamisk hverdag ofte med meget kort varsel.
Sektionen har berøring med hele Forsvaret, de andre styrelser og særligt departementet, og vi udfører opgaverne samordnet med de øvrige sektioner, afdelinger, stabe, kommandoer og myndigheder.

Om stillingen

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og gode fysiske rammer, hvor vi har fokus på opgaveløsningen, samtidig med at de sociale relationer vægtes højt.
Du kommer som sagsbehandler til at arbejde med udgangspunkt i forligsforberedelsesområdet, hvor opgaverne er at få samordnet og prioriteret Forsvarets samlede behov til de operative kapaciteter og understøttende opgaver.
Dine opgaver løses i tæt dialog med øvrige afdelinger og sektioner i Udviklings- og Planlægningsstaben samt Operationsstaben og værnene, ligesom du indgår i et tæt samarbejde med Forsvarsministeriet.
Stillingen vil kunne give dig en enestående mulighed for at få erfaring med udviklingen af Forsvaret ud fra et strategisk perspektiv og indblik i udviklingen og styringen på ministerområdet, som du vil kunne anvende i din videre karriere.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført VUT-II/L, MMS eller anden ækvivalerende uddannelse eller en erfaren kaptajn, som står foran, er optaget på eller er i gang med MMS. Som person trives du med korte terminer og er handlekraftig med en god evne til at agere selvstændigt i et dynamisk miljø med flere modsatrettede parametre. Du har overblik over mange sager, som interagerer med andre elementer, hvorfor du skal kunne se helheder i en kompleks sammenhæng. Du er analytisk stærk og formår gennem fremsynethed at se opgaverne i sammenhæng og identificere samt afklare afhængigheder tidligst muligt. Derudover forstår du, at opfatte strategisk guidance og overføre det til eksempelvis mødeforberedelse på højeste niveau.
Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i en tæt relation med dine nærmeste kolleger, men også at du kan arbejde konstruktivt sammen med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, de støttende styrelser og Forsvarskommandoens mange myndigheder og enheder. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med kapacitetsudvikling i Forsvaret eller i en støttende styrelse.
De to stillinger er til besættelse hurtigst muligt. Stillingerne har udgangspunkt i Holmens Kanal 9, København.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen så kontakt chefen for Forligs- og Koncernsynkroniseringssektionen (FA1) oberstløjtnant Kim Krogh på 4172 4808 eller FKO-U-CHFA1@fiin.dk eller souschef major David Nicolai Inderwick Strangeways på 4123 2048 eller FKO-U-FA102@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1.september 2023.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"OM FORSVARSKOMMANDOEN - Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
"

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184307&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865189

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet