Gladsaxe Handicaptilbud – Drift & beskæftigelse søger tidsbegrænset medhjælper til grønt vedligehold på 35 timer/ugentligt.
5 måneders ansættelse fra 1. maj – 30. september 2025 eller snarest muligt.
Vi søger en selvstændig og erfaren medhjælper til grønt vedligehold og diverse driftopgaver på Kellersvej i Søborg
Kellersvej er et dag- og botilbudscenter for mennesker med fysiske og psykiske handicaps.
Du vil indgå i et §103 dagtilbudsteam bestående af to pædagoger og ca. 8 borgere. I vil sammen, planlægge dagen og hvad der skal laves.
Det er et selvstændigt job, med afvekslende arbejdsopgaver i diverse drifts- og grønne områder. Vi forventer, at du har erfaring med grønne arbejdsopgaver, og at du besidder en rummelighed over for mennesker med særlige behov.
Du vil ikke få ansvaret for borgere, men det kan forekomme at du, borgere og pædagoger arbejder sideværs, for at hjælpe hinanden. Vi forventer at du er indstillet på at danne relationer til vores borgere, da alle vil være tæt på hinanden, både i afdelingen og på området.
Kellersvej er et stort område som rummer mange grønne kvadratmeter, og derfor har vi behov for ekstra hjælp til vedligeholdelsen.
Arbejdsopgaver vil blandt andet indebære beskæring af træer og buske, fjerne ukrudt, græsslåning mm. Det kan også forekomme, at der skal bruges hjælp til tømning af skrald på området.
Vi arbejder ude i alt slags vejr og har altid ja´hatten på, når vi motiverer vores borgere til arbejdet – dette ser vi, at du er en positiv medspiller til.
Løn- og ansættelsesforholdet sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse forbeholder vi os ret til at indhente den offentlige straffeattest.
Arbejdstiden vil være fra 7.30-14.30.
Kørekort B er et plus, men ikke et krav.
Ved spørgsmål
ring til koordinator Martin Ernst på telefon 20 37 86 35.
Ansøgningsfrist
20. marts 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler den 25. marts om eftermiddagen.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær, Kellersvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72e50179-d07a-42de-a0ff-ca65f10a8eec