BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søborg, Politiets Efterretningstjenste
PET har hjemtaget rengøring og andre serviceydelser og er derfor i en løbende proces med at få sat det helt rette team til opgaverne. Vi søger dig, som er mødestabil, pligtopfyldende og yderst serviceminded. Det er vigtigt, at du kan lide at omgås mennesker og har et positivt og imødekommende humør.
Om jobbet
Du vil blive tilknyttet teamet hvis hovedopgave er rengøring. Den daglige opgaveløsning foregår i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og brugerne af ”huset”. Som rengøringsmedarbejder hos PET vil din arbejdsdag indeholde både selvstændige samt fælles rengøringsopgaver med de øvrige kollegaer. Der vil være en weekend vagt cirka hver 3. uge og er på cirka 4 timer hver dag.
Din primære opgave vil være rengøring, og du skal bidrage til, at der udføres en rengøring af høj kvalitet på både kontorer og i husets fællesarealer såsom trapper, gangarealer, kantinen, toiletter, garageanlæg, mødelokaler. Dette indebærer dagligt følgende opgaver:
• erhvervsrengøring af høj standard efter en arbejdsplan
• rense, rengøre og påfylde kaffeautomater opstillet rundt i huset samt
• indsamling og distribution af diverse forbrugsartikler
Stillingen er tænkt bredt, hvilket betyder, at du udover rengøringsopgaver skal hjælpe med andre rengørings- og serviceopgaver der løbende opstår, herunder f.eks:
• bordopstilling i f.eks. mødelokaler samt
• serviceopgaver ved større arrangementer i huset
Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt middagspause og et godt fokus på work-life-balance. Arbejdstiden ligger normalt fra kl. 1600.
Om dig
Vi forventer, at du har en tilpas erfaring med erhvervsrengøring, og har
forståelse og erfaring med anvendelse af rette rengøringsmetoder og behandlinger på overflader, samt almindeligt forekommende rengøringsmaskiner til gulvvask og støvsugning. Derudover forventer vi, at du:
• taler og læser dansk samt forstår at agere efter skrevne retningslinjer
• er fleksibel og omstillingsparat i forhold til den samlede løsning af afdelingens
kerneopgave
• arbejder selvstændigt og er omhyggelig med dit arbejde
• er serviceorienteret og har en imødekommende tilgang til dine kollegaer
• leverer en stabil arbejdsindsats samt sidst men ikke mindst
• har stærke samarbejdsevner
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart: Der ansættes løbende.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Du ansættes efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansættes organisationer og organisationsaftale for Servicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.
Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte os på mail hr-rekruttering@politi.dk for yderligere information eller spørgsmål.
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 21.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 17. maj 2024
Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6042538